OT002. Åndsvidenskab, tankekraft og unaturlig træthed. MCK 04.08.2015

Åndsvidenskab, tankekraft og unaturlig træthed

Åndsvidenskabens grundlag er, at livet er evigt, og konsekvensen heraf bliver, at livet er retfærdigt, logisk og kærligt.

Kun et evighedsperspektiv kan give en logisk begrundelse for, at livet er retfærdigt, logisk og kærligt. I det store univers er enhver detalje som et lille tandhjul, der har sin særlige funktion i det evigt fungerende liv. Alt får en mening i et helheds- og evighedsperspektiv. Alt jævner sig ud og kommer i balance i det lange løb. Alt i nutiden kan logisk begrundes på baggrund af den evige fortid.

Den logiske konsekvens af en ét-livs-teori er derimod, at livet må være uretfærdigt, ulogisk og ukærligt. Livet må være meningsløst som et absurd teater, som de eksistentialistiske filosoffer da også helt logisk og korrekt konkluderede ud fra deres hypotese om ét fysisk liv.

Unaturlig træthed og udbrændthed

Aldrig tidligere i historien har der været så mange trætte, deprimerede og nedbrudte mennesker. Depression og udbrændthed er nærmest blevet en folkesygdom. Naturlig træthed kan repareres med søvn og hvile, men unaturlig træthed kan kun repareres ved at lære at tænke rigtigt. Glædestanker giver den normale livskraft i kroppen, men den bliver beskadiget i samme grad, som man er fyldt med vredes-, depressions- og martyriumstanker, og her er vi ved alle sygdommes og mørke skæbners inderste årsag. (Unaturlig træthed, Bog nr. 16C).

I et foredrag siger Martinus, at livskraft er det samme som glæden ved at være til. Hvis man ikke har noget at glæde sig over og er utilfreds med livet, vil man automatisk tabe i livskraft. Hvis man er irriteret, deprimeret, vred, sur og har en negativ og kritisk holdning, vil man komme til at lide af unaturlig træthed. Denne fejltænkning giver en forringet magnetisering af blodet og hele kroppen.

Martyrium og offertænkning

Den hyppigste tankefejl er offertænkning, hvor man skyldbelægger andre og ser sig selv som et uskyldigt offer. Man ser sig selv som en uskyldsren engel eller en martyr, der lider uretfærdigt. Men det viser sig, at man ikke kan komme af med den unaturlige træthed ved at forsøge at ændre på andre eller omverdenen. Den eneste løsning er at arbejde med sig selv og ændre sin egen bevidsthed.

Med det materialistiske syn er det nemt at se, at det er min partner, mit barn, mine forældre, mine kolleger eller min chef, der er skyld i mine problemer. Man tror, at det er sagsbehandlerne, lægerne, politikerne, bankrådgiverne eller vejret, der er årsag til ens problemer, men det er denne materialistiske fejlvurdering af livet, der er årsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed. Man må i alle livets forhold lære at tage ansvaret for sit eget liv og ikke lægge skylden på andre.

Martinus om tænkning og livskraft

Martinus forklarer, at livskraften vil begynde at strømme tilbage i samme øjeblik, man holder op med at anklage og kritisere andre og siger: “Jeg er selv årsag til min skæbne!” (Brev i Kosmos nr. 1/1980 eller nr. 5/2007).

Livets besværligheder har desuden et højere formål i forbindelse med udviklingen af vores medfølelse, humanitet og kærlighed. Man kan lære at se positivt på alle besværligheder, problemer og sygdomme, fordi det dybest set er det, der befordrer den videre udvikling frem mod fuldkommenhed. I kraft af skæbneloven bliver man nemlig konfronteret med sine egne ufærdige sider, fejl og mangler. Alt, hvad man oplever, er kun projektioner eller spejlinger af en selv, eftersom karmaloven er et spejlprincip. (LB4 stk. 1262, LB6 stk. 2128).

Martinus åndsvidenskab og forfatterskab

Hvis det videnskabeligt kunne bevises, at det er bedre at give end at tage, ville det få stor betydning for hele det globale syn på moralen, på hvad der er godt og ondt eller rigtigt og forkert.

Hele Martinus’ forfatterskab er netop en sådan åndsvidenskab, der påviser logikken i en næstekærlig væremåde.

Resultatet af usund levevis kan være forgiftninger, træthed, depression, nervesammenbrud og andre sygdomme, der hos mikrovæsenerne opleves som krig, ragnarok, smerte, død og undergang. Martinus beskriver ligefrem, hvordan man ubevidst kan være en tyran, være en sabotør eller ligefrem en djævel imod mikrovæsenerne i sin egen krop vedudskejelser med narkotika, alkohol, tobak, overdreven ernæring og falsk føde. (Livet Bog 6 stk. 2116).