Foredrag
OT018. Alt går i kredsløb. Martinus Center Klint
OT018. Alt går i kredsløb. Symbolforedrag med nr. 98, 16, 14, 28, 76, 77. MCK 06.08.2016
Hvorfor er alt baseret på kredsløbsprincippet?
Alt går i kredsløb og kredsløbsprincippet er ikke noget skabt, det er hverken et produkt af tænkning, planlægning eller tilfældigheder. Alt går i kredsløb, det er en evig foreteelse i universets evige struktur. Martinus taler om loven for bevægelse, der indebærer, at al bevægelse går i kredsløb. Når Einsteins relativitetsteorier anvendes på astronomien, bliver resultatet også, at universet ikke er retlinet, men krummer.
I disse grønne og økologiske tider er det let at forstå, at hvis det evige liv skal kunne blive ved med at fungere i al evighed, må det være baseret på et totalt omfattende kredsløbsprincip og genbrugsprincip. Et vedvarende liv kan ikke baseres på et ensidigt forbrug af en ressource og en vedvarende ophobning af affaldsprodukter. I det evige livs funktion er der ikke nogen energi eller materie, der kan smides bort og ophobes efter at være brugt en enkelt gang. Hvis der var noget i verdensaltet, der en gang imellem gik til spilde, ville det jo få den konsekvens i det lange løb, at det levende verdensalt ville gå bankerot på grund af manglende ressourcer. Nej, absolut alt må gå i kredsløb.
I ethvert kredsløb er der to yderpunkter, ligesom i dags- og årskredsløbet med dag og nat, sommer og vinter, aktivitet og hvile, kulmination og latens. En grundig behandling af dette emne findes i hele symbol nr. 10, “Kredsløbsprincippet”, i LB3.

“Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. oletherkelsen.dk, www.martinusshop.dk
Hvordan kan man se de første konturer til et evigt verdensbillede?
Martinus Verdensbillede er et logisk og et “matematisk” verdensbillede, som hviler på relativt få og enkle principper. Man kan måske få en fornemmelse af det “matematiske” i verdensbilledet ud fra analysen af helheden, X1, der er summen af alle eksisterende kontrastpar. Der bliver derved et symmetriforhold i alle analyser, der tilsammen udgør en helhed. Man kan begynde at se konturerne til et dynamisk verdensbillede allerede efter kendskab til kun tre af de evige principper: kredsløbsprincippet, kontrastprincippet samt sult- og mættelsesprincippet.
1. Livet er baseret på oplevelse af kontraster
2. Livet går i kredsløb – alle med to kontraster
3. Mættelse af en kontrast medfører sult efter den anden.
Disse tre punkter udgør et forenklet skelet af det evige liv, hvor sulten og lysten er drivfjederen i en alternerende oplevelse af de to kontraster i et evigt fortsættende udviklingsforløb. En evig livsoplevelse må være baseret på en evig adgang til begge kontraster. Grundprincippet i kontrastoplevelserne er det samme, men detaljerne kan varieres i al uendelighed. Den evige variation sikres ved, at det evige liv ikke går i ring, men i spiralkredsløb, hvor man efter hvert kredsløb bygger videre på de tidligere indhøstede erfaringer, ligesom når man ruller en stor snebold (se stk. 3.3). For hver runde har man lagt et lag til sin vækst. Derfor opleves det evige liv subjektivt som en evig vækst, og som nævnt som en stadig stigen fra mørket til lyset. I forbindelse med forklaringen af kredsløbsprincippet argumenterer Martinus meget for eksistensen af dette spiralkredsløb (LB3 stk. 639-648).

Hvad er betingelsen for en evig livsoplevelse?
At alt går i kredsløb. Den første betingelse for livsoplevelse er som sagt, at der er noget at opleve, at der findes kontraster. For at have en evig livsoplevelse er det nødvendigt, at det levende væsen i al evighed har adgang til begge kontraster, lys og mørke.
De to seksuelle poler er generalorganerne i X2, der helt regulerer den alternerende oplevelse af kontrasterne lys og mørke i det vældige spiralkredsløb. For at forstå omfanget af et enkelt spiralkredsløb må man kunne overskue et så stort kosmisk horisontområde, at alle verdensaltets førende kosmiske realiteter eller principper kommer til ligelig manifestation (LB1 stk. 34). I en udviklingsspiral vil væsenet komme til at opleve det kulminerende og det latente stadium af hver af kontrasterne samt alle overgangsstadier derimellem. I ethvert spiralkredsløb er der to yderpunkter dobbeltpolethed og enpolethed, der er som sommer og vinter, dag og nat eller kærlighed og egoisme.

AMAZON – Ole Therkelsen
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
YouTube KANALER OleT og MK
https://www.youtube.com/@MartinusKosmologiOleTherkelsen
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
https://www.youtube.com/playlist?list=PLdzQxbwjZoNiQtru12Fog6hQeWDXibu6e
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk
Oversigt over foredragene på DVD 1
https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd1.php
https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=178
Kosmiske lektioner nr. 201 – 400
Oversigt over foredragene på DVD 2.
https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd2.php
https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=176
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast + Guru
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
https://www.google.com/podcasts
https://app.podcastguru.io/podcast/martinus-kosmologi-1494569769
https://app.podcastguru.io/podcast
https://www.everydayproject.dk/martinus-kosmologi
https://www.amazon.de/-/e/B00MXK2VT8
https://www.facebook.com/OleTherkelsen.dk/
www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen
www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen
Podcast: |