OT005. Historien om Martinus og om reinkarnationen

Martinus og hans livsværk

Martinus kaldte sine samlede værker Det Tredje Testamente. Det omfatter Livets Bog i syv bind, Det Evige Verdensbillede i seks bind (symboler med forklaring), Logik, Bisættelse, Artikelsamling 1, Den Intellektualiserede Kristendom og 28 småbøger samt mange båndoptagelser og artikler, der er udkommet i tidsskriftet Kosmos.

Martinus (1890-1981)

Martinus er født i Nordjylland, nærmere betegnet i Sindal. Han fik kun en beskeden uddannelse og tjente sit levebrød i forskellige underordnede stillinger. I 1921 havde han en dybtgående åndelig oplevelse, som gav ham evner til at analysere livet og beskrive dets åndelige love og evige principper. Martinus skriver i Fortalen til Livets Bog: “Jeg var blevet min egen lyskilde. Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst helt nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis, men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand – at skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig.

Hvem er Martinus?

Livet er eventyrligt. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem med store mellemrum fødes et helt usædvanligt geni, en profet eller en verdensfornyer. På denne vor skønne, gule, grønne og blå planet har vi efter min mening i vor tid haft besøg af en sådan eventyrlig person i form af Martinus (1890-1981). Han blev født uden for ægteskab i den lille by Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Derefter arbejdede han på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han som 30-årig fik sine kosmiske evner. I de sidste 60 år af sit 90-årige liv skabte han i kraft af sine kosmiske analyser en helt ny videnskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV).

Martinus siger, at hans værk var en kærlighedens videnskab

Martinus skrev, at hans værk var en kærlighedens videnskab. Han anså sit værk for at være intellektualiseret kristendom eller videnskabeliggjort kristendom. I 1975 kaldte han derfor sit samlede værk, Det Tredje Testamente, idet han oplevede, at åndsvidenskaben var den sandhedens ånd eller talsmanden den hellige ånd, der var den profeterede fortsættelse af Bibelens to tidligere testamenter (Joh. 16,12-15 og 14,26). Martinus brugte også Martinus Kosmologi som betegnelse for sit værk. I ordbogen kan man læse, at kosmologi er en metafysisk lære om verdensaltet. Kosmos er en modsætning til kaos. Det velordnede og lovbundne univers er en kontrast til det kaotiske. Martinus Kosmologi er kort sagt læren om det ordnede univers. Den er en livsvidenskab, der viser, at alt har en mening, at enhver detalje i naturen er uundværlig, og at alt i sit slutfacit er logisk, hensigtsmæssigt og kærligt.

Hvad var baggrunden for Martinus’ forfatterskab?

I Fortale til sit hovedværk, Livets Bog (LB1-7), fortæller Martinus om den dybtgående bevidsthedsændring, der blev den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab. Han fortæller, at han i påsken 1921 fik kosmisk bevidsthed ved at opleve den hvide og den gyldne ilddåb.

           Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyser jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip” (LB1 stk. 21).

           Denne bevidsthedsforandring og den medfølgende nye indsigt blev udgangspunktet for et 60 år langt forfatterskab.

 Hvordan ser livet ud i evighedsperspektiv?

Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus fået nye evner, og han begyndte at kunne skue ind i selve evigheden og uendeligheden.

           Martinus: “Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set” (LB1 stk. 21).

Var der nogen grænse for Martinus’ viden?

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

           Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

           Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen. Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligens er ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.

           Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

 Refererer Martinus til andre forfattere?

Martinus sagde, at han var et levende bevis på, at man kan komme til den allerhøjeste viden igennem sig selv uden at have studeret. Han støttede sig ikke til andre forfattere, fordi han ville, at hele hans værk skulle fremstå i kosmisk renkultur.

           Efter et foredrag på Martinus Institut i København sagde en tilhører til Martinus, at det forekom ham, at Martinus måtte være elev af Oscar Wilde (1854-1900). – Hertil svarede Martinus meget bestemt: “Nej, jeg er aldeles ikke elev af Oscar Wilde, og jeg er ikke elev af nogen som helst, jeg er suveræn”.

           Intelligent design-teorien, der begyndte at tage form i USA i slutningen af 1980-erne, nævnes af gode grunde ikke af Martinus, der gik bort den 8/3-1981 på Frederiksberg Hospital. Men i sine samlede værker nævner Martinus heller ikke darwinisme eller Darwin ved navns nævnelse, men generelt og principielt analyserer han videnskabens arbejdsmetode og dens materialistiske natur- og livsopfattelse.

           I forbindelse med at flere beklagede sig over, at de ikke kunne få Martinus Åndsvidenskab til at passe ind i naturvidenskaben, sagde Martinus: “Det, jeg har skrevet, er ikke beregnet til at passe ind i videnskaben. Jeg er fuldstændig suveræn”.

           Det lyder måske som pral, kunne Martinus sige, når han talte om omfanget af sin kosmiske bevidsthed, men han ville gerne minde om, at han ikke var nogen ener eller undtagelse i udviklingen, hvilket han også understreger i fortalen til Livets Bog.

           Martinus: “Denne min kosmiske oplevelse og tilstand blev det udløsende moment for min påfølgende fremtræden i verden og for skabelsen af Livets Bog. Men da denne åndelige proces, som før nævnt, bliver oplevet af ethvert individ, når det i sin evige tilværelse passerer den for nævnte oplevelse nødvendige udviklingstilstand, vil det her være synligt, at jeg med hensyn til sansebegavelse ikke repræsenterer noget særligt privilegium eller udgør nogen som helst undtagelse fra reglen, at jeg således i den evige udvikling umuligt vil kunne udgøre en eneste tøddel mere, end hvad alle andre væsener før mig har været, og hvad alle andre væsener efter mig vil blive” (LB1 stk. 22).

 Er det nødvendigt at forklare Martinus akademisk?

En professor, der var meget interesseret i Martinus’ analyser, ville gerne sponsorere, at der blev lavet en doktorgrad over Martinus Åndsvidenskab. Den skulle forklares videnskabeligt og have akademisk anerkendelse, og nogle af Martinus’ medarbejdere var da også meget optaget af at forklare den på en sådan måde, at den skulle kunne overbevise akademikerne og videnskaben. Men Martinus har skrevet sit værk uden fremmedord, og forklaret livets mening og livsmysteriet på en så enkel og klar måde, at enhver skulle kunne forstå det. Så han kunne ikke forstå, at hans værk skulle skrives om, for at videnskaben skulle kunne forstå det. Lidt spøgefuldt sagde han: “Videnskabsmænd er vel ikke så meget dummere end andre mennesker, at de skal have det skrevet på en speciel måde for at kunne forstå det”.

Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab?

De kosmiske love og de evige realiteter kan kun opleves intuitivt, og problemet er, at videnskaben i dag ikke anerkender intuitionen som erkendelsesredskab. Når Martinus kalder sine analyser for kosmiske analyser, skyldes det, at alle hans analyser er foretaget på grundlag af et helhedssyn, der tager udgangspunkt i det evige og uendelige verdensalt – Kosmos.

           Forløbersymptomerne for en permanent kosmisk bevidsthed er korte glimtvise intuitive oplevelser, som Martinus kalder “kosmiske glimt”. De kosmiske foreteelser, som et menneske kan opleve i et kosmisk glimt, kan ikke blive til kendsgerning for andre mennesker. Det kan for andre højst blive til en teoretisk viden.

           Martinus skriver om forskellen på materialistisk og kosmisk videnskab: “Derfor bliver der den forskel på den materialistiske videnskab og åndsvidenskab eller virkelig kosmisk videnskab, at mens den materialistiske videnskab er et resultat af sanser, som almenheden har, og derfor kan gøres til kendsgerning for alle, så er den virkelige kosmiske viden eller videnskab et resultat af sanser, som endnu kun et mindretal har. Som følge heraf kan den naturligvis kun gøres til kendsgerning for dette mindretal, alt efter som dettes humane evne og den deraf følgende intuitive evne er udviklet. Derfor vil det store flertal af jordens mennesker endnu i lange tider være skeptisk over for virkelig kosmisk viden eller åndsvidenskab” (DEV2 stk. 21.24).

Hvad er Martinus Kosmologi eller åndsvidenskab i en nøddeskal?

Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.

Martinus Center

Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj. er et undervisningscenter, hvor der afholdes kurser og foredrag over Martinus Kosmologi. Om sommeren er der ugentlige kurser, og der undervises sideløbende på engelsk, tysk og esperanto. I foråret og efteråret er der kortere eller længere kurser, hvor man dybtgående kan studere Martinus’ bøger.

Martinus Åndsvidenskabelige Institut

På Martinus Institut i København er der i vinterhalvåret studiekredse og foredrag. Instituttet står for undervisningen både i København og i Klint og står for udgivelsen af litteraturen. Der står ingen sekt eller forening bag Martinus Kosmologi. Enhver interesseret kan frit deltage i kurser og alle øvrige aktiviteter.

MARTINUS KOSMOLOGI, DARWINS EVOLUTIONSTEORI OG INTELLIGENT DESIGN-TEORIEN

Darwinismen tager udgangspunkt i en gradvis udvikling, der sker i kraft af mutationer og naturlig selektion. Intelligent design-teorien forsøger videnskabeligt at påvise, at der ligger en større intelligens bag skabelsen i naturen. Over for disse to teorier giver kemiker og biolog Ole Therkelsen en tredje forklaringsmodel på skabelsen af de komplekse organismer i naturen samt på livets oprindelse og beskaffenhed baseret på Martinus Kosmologi, skabt af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) 

Martinus ser verdensaltet som et altomfattende levende væsen, hvor al livsoplevelse finder sted i kraft af en evig udvikling og skabelse. Martinus Kosmologi, der stort set har været overset i de seneste års skabelsesdebat, argumenterer for en evolution, der er baseret på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse samt på en universel intelligens og skabekraft. Martinus kan forene darwinisme og intelligent design efter følgende formel: Al udvikling er skabelse. – Al skabelse er udvikling. – Evolutionen er designet!

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for udvikling og skabelse, hvad enten det er ud fra en naturvidenskabelig, åndelig eller religiøs synsvinkel. Bogen kan også læses som en introduktion til Martinus Kosmologi, også kaldet Det Tredje Testamente eller Martinus Åndsvidenskab.