OT042. Hvordan opstår bevidsthed? The hard problem of consciousnes

OT042. Hvordan opstår bevidsthed? The hard problem of consciousnes. Et foredrag af Ole Therkelsen ved en konference på Martinus Institut den 25.11.2017

Martinus vægtæppe med pyramiderne, cheops, giza — Martinus i sofa i dagligstuen med sfinksen og pyramiderne i Ægypten. Cheops, Giza

Hvordan er bevidsthed opstået?

Den materialistiske videnskab argumenterer for, at liv og bevidsthed er opstået ved tilfældigheder på basis af visse materieegenskaber.

Intelligent design-teorien går derimod ind for, at der før skabelsen af bevidst liv på jorden har eksisteret en skabende bevidsthed eller en intelligent årsag. Denne første bevidsthed må formodes at være af evig natur.

De første ord i Johannes-evangeliet er: “I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er”.

Martinus tolker ordet som et symbolsk udtryk for Guds eller verdensaltets evigt eksisterende bevidsthed. Ordet dækker alt, hvad der hører ind under begrebet skabelse, manifestation eller tilkendegivelse. “I begyndelsen var ordet” skulle altså være et symbolsk udtryk for et evigt bevidsthedsprincip, der går forud for det skabte eller timelige (se stk. 5.1). Ordet eller skabeevnen og bevidstheden er et evigt eksisterende fænomen (se stk. 3.12).

Hvad forstås ved udtrykket: I begyndelsen var ordet?

Martinus forklarer blandt andet også i artiklen “Ordet”, hvordan mennesket bliver “indblæst livets ånde” gennem naturens kræfter:

“En vågen bevidsthed består af tanker, som kan formuleres og ordnes i logiske tankerækker. Men på hvilken måde indblæser Gud Adam eller mennesket livets ånde? Gennem naturen og naturens kræfter. Bevidst liv opstår gennem vekselvirkning med omgivelserne eller naturen. Er det ikke i kampen mod naturkræfterne, at det jordiske menneske har udviklet de tankerækker i sin bevidsthed, som vi i dag kalder videnskab og teknik, og hvorigennem det i nogen grad er lykkedes mennesket at “gøre sig jorden underdanig”? Men hvad var videnskab og teknik uden ordet? – Intet. Mennesket har virkelig hævet sig over det egentlige dyrerige gennem sin voksende evne til at formulere tanker og manifestere dem i skabelse både indenfor praktiske, videnskabelige og kunstneriske områder” (Ordet, Kosmos nr. 9/2003).

Hvordan er bevidstheden opstået ifølge biologien?

Den materialistiske videnskab ser fænomenet bevidsthed som en timelig foreteelse, som et biprodukt af fysisk-kemiske reaktioner i hjernen. Bevidsthed skulle således være opstået spontant af kaos som en slags afsondring fra den fysiske verden på det tidspunkt, hvor tilfældighederne havde opbygget tilstrækkeligt komplicerede neurokemiske molekyler. Men videnskaben har på dette punkt stadig et stort problem med at forklare, hvordan livløse molekyler kan forvandles til molekyler med bevidsthed. Kun materielle forhold angives som årsag til livets og bevidsthedens opståen.

Det engelske ord emerge betyder at komme til syne eller at dukke op, og selv om man bruger det fine ord emergensteorien om den teori, at bevidsthed skulle opstå af sig selv og komme til syne ved en vis grad af kompleksitet i de neurokemiske molekyler, så forklarer den i virkeligheden ingenting! – Det er ikke nogen forklaring at sige, at bevidsthed tilfældigvis opstår spontant af sig selv ud fra noget livløst. Det minder om den middelalderlige forklaring, at mus, lus, lopper og andet utøj opstod af sig selv overalt, hvor der var snavs og skidt.

Jordkloden – et selvregulerende levende system Modsat Martinus arbejder James Lovelock ikke med den bevidsthedsmæssige side, men derimod med den fysiske og biologiske side af jordklodens liv. Det viser sig, at jordkloden har en fantastisk evne til regulere og fastholde samme temperatur ikke blot i årmillioner, men i årmilliarder, på samme måde som mennesket livet igennem kan fastholde en konstant temperatur på 37o, på trods af omgivelsernes svingende temperatur. Ligesom mennesket kan fastholde et konstant saltindhold i blodet og de øvrige legemsvæsker, kan jordkloden også fastholde en konstant saltkoncentration i verdenshavene. Planeten har også en evne til at regulere og fastholde en konstant iltkoncentration i atmosfæren, hvilket også tolkes som et tegn på, at den er levende. Ganske kortfattet beskriver Martinus, hvordan jordkloden ved instinktive eller automatiserede bevidsthedsprocesser (kaldet C-viden), har kunnet ændre og indstille koncentrationen af de forskellige gasser eller luftarter i atmosfæren til fordel for de levende væsener i dens organisme. Martinus skriver: “Dette glødende legeme bliver mere og mere afkølet på grund af “følelsesenergien” og begynder at få detaljer i kraft af “instinktenergien”. Der bliver atmosfære omkring denne klode. Luft og vand opstår. Disse foreteelser er ganske vist endnu giftige eller uegnede for et højere bevidsthedsliv, men efterhånden får de levende væseners “instinktenergi” eller kosmiske “C-viden” overvundet alle generende detaljer. De giftige foreteelser skiller sig ud, og det krystalklare vand opstår, der senere skulle betyde livsrum for de allerførste former for det dagsbevidste livs indtrængen på jordkloden. Den kosmiske “C-viden” eller “instinktfunktionen” bryder endnu stærkere frem. Krystalliseringen begynder, mineralriget opstår, dernæst planteriget.” (Den mentale treenighed, Artikelsamling 1, stk. 20.2). Videnskaben regner med, at solsystemet og dermed jordkloden blev dannet for 4,6 milliarder år siden, og at det allerførste encellede liv opstod på jorden for ca. 3,8 milliarder år siden. Siden da regner man med, at kloden har holdt konstant temperatur, koncentration af salt i oceanerne og ilt i atmosfæren. Levende væsener har en speciel evne til, på trods af skiftende ydre betingelser, at kunne regulere og fastholde visse fysiologiske parametre på konstante værdier. Denne selvregulerende egenskab træffes kun hos levende væsener. Da jeg studerede miljøkontrol og økologi på Københavns Universitet, blev jeg meget fascineret ved studiet af de forskellige økosystemer, øen, havet, marsken, søen, skoven, marken, fjeldet osv. Ved indgreb i et økosystem viser det sig, at det reagerer hensigtsmæssigt akkurat lige som et enkelt levende væsen. Man kan derfor sammenligne sig med jordkloden og dens biosfære, fordi den er opbygget af forskellige økosystemer og undersystemer, lige som menneskets organisme er opbygget af organer, celler og flere undersystemer. Uden at gå i detaljer med fysiske forhold i forbindelse med definitionen af liv, skal det blot nævnes, at biologen har en række kriterier for, hvornår noget kan anses for at være et levende væsen. På nær et enkelt opfylder jordkloden alle disse kriterier med sikkerhed. Det sidste er spørgsmålet om, hvordan jordkloden formerer sig. For at noget ifølge den materialistiske videnskab skal kunne betragtes som et levende væsen, skal det nemlig kunne formere sig eller reproducere sig seksuelt, som vi kender det fra planter og dyr. 5.3 Makrokosmisk seksualitet og fosterdannelse Naturvidenskaben regner ikke med, at solsystemer og galakser er levende væsener. Når planeter, solsystemer og galakser af videnskaben ikke regnes for at være levende væsener, kan man heller ikke tale om en makrokosmisk formering eller forplantning. Ud fra de videnskabelige kriterier ligger det således lidt tungt med at kunne erklære, at jordkloden er et levende væsen. Selv om man i astronomien taler om en stjernes fødsel, liv og død, har videnskaben tilsyneladende ingen forståelse for makrovæsenernes eventuelle seksuelle reproduktion. Men Martinus derimod forklarer, at jordkloden blev dannet samtidig med solsystemet i kraft af en “makrokosmisk seksualitet” og en “makrokosmisk fosterdannelse”. (Se LB2 stk. 419-421). Elektricitet er det første, der bliver til, når en klode eller et himmellegeme bliver skabt ude i verdensrummet, ligesom det er det første, der bliver til, når vor krop skabes. Samlejet repræsenterer en udløsning af elektriske kræfter i form af vellystfornemmelsen og alle de mange dermed forbundne tanker. Det første, der sker ved skabelsen af en organisme, er altså en opsummering af mentale kræfter, der kan forplante sig videre gennem fysiske kræfter til kønsorganerne. På det åndelige plan sker der samtidig hos et åndeligt væsen en aktivering af de evnecentre eller talentfrø, der rummer al den information, der er nødvendig for skabe dets ny krop. Det først synlige i den makrokosmiske skabelsesproces er stjernetåger, der ifølge Martinus i virkeligheden er udløst “makrokosmisk sæd”. Under en automatisk bevidsthedsmæssig styring dannes der i denne sæd flere og flere synlige punkter, der efterhånden glider ud af den nebuloseagtige tilstand og fortætter sig til selvstændige lysende solsystemer. I den videre udvikling udslukkes lyset på nogle af de afkølede punkter, der således bliver til planeter ligesom vor jordklode. (Læs evt. videre i LB2 stk. 419-428, Den mentale treenighed, Artikelsamling 1, stk. 20.2). I astronomien i dag forskes der i solsystemets opståen, og de nyeste resultater viser hen til, at solsystemet blev dannet ved en fortætningsproces, der fulgte umiddelbart efter en gigantisk stor eksplosion med enorme elektriske og magnetiske udladninger til følge, hvilket i lyset af Martinus Kosmologi kunne tolkes som en makrokosmisk seksuel udløsning af “makrokosmisk sæd”. – Martinus fremholder jo også, at den makrokosmiske fosterdannelse begynder med elektricitet. 5.4 Jordkloden som et levende væsen Det, at klodens fysiske krop er kugleformet, kan ikke afkræfte, at der er tale om et levende væsen. I forhold til andre levende væsener er der kun tale om en forskel i form, men ikke i princip. (Se Bisættelse kap. 83). Vandets kredsløb på denne vor skønne planet kunne siges at være analogt med vort blodkredsløb. Klodens mineralske regioner er skelettet. Planter, dyr og mennesker er som celler i klodens organisme osv. I medierne omtales regnskovene ofte som klodens lunger. Ved planternes fotosyntese produceres der O2, og der syntetiseres kulhydrater ud fra CO2 og H2O. Ved de levende væseners stofskifte forbrændes disse sukkerstoffer under produktion af CO2, H2O og varme. På denne måde kan man også for jordklodens vedkommende tale om åndedræt, respiration og stofskifte. Alle stofforvandlingsprocesser i naturen er analoge med vort eget stofskifte. For at kunne være levende og opretholde sin livsudfoldelse må jordkloden også have fysisk næring, og denne næring får den fra solen. (Bog nr. 14B, kap. 4). Lige som vi får vor energiforsyning ved at indtage mad af høj kvalitet (lav entropi, høj orden) og efterlade affaldsprodukter af lav kvalitet (høj entropi eller høj uorden), sådan spiser jordkloden “solstof”, idet den optager lys eller kortbølget stråling af høj kvalitet (lav entropi), der kan drive fotosyntesen, og den udsender langbølget varmestråling af lav kvalitet (høj entropi) til rummet som en slags afføring. For at holde konstant temperatur må jorden nemlig udsende lige så meget varme til verdensrummet, som den modtager fra solen. Man kan i Martinus’ litteratur flere steder læse beskrivelser af jordkloden som levende væsen, f.eks. LB3 stk. 555-567, Bisættelse kap. 82-87. — Solsystemet med alle planeter

Jorden og solsystemet

Den kendte marsforsker Jens Martin Knudsen (1930-2005) sagde, at der kunne være en vis mulighed for at finde liv på Mars, men at det måske aldrig ville lykkes videnskaben at forklare den proces, hvorved død materie kunne blive til liv, eller hvordan døde molekyler kunne forvandles til molekyler med bevidsthed. –

Nej, at forklare dette er ifølge kosmologien lige så svært som at forklare, at noget evigt kan have en begyndelse, og at energi kan opstå af ingenting. Materialismens teori om livets opståen er ikke en færdig teori. Det er endnu ikke forklaret, hvordan liv og bevidsthed kan opstå af livløs materie. Martinus derimod har i sin kosmiske videnskab fremlagt en forklaring om livets evige konstans, der ikke kan gives nogen yderligere begrundelse.