OT007. Martinus om Jesus, julen og verdenssituationen

OT007. Martinus om julen og verdenssituationen

Hvad er julen?

Julen er i sin højeste analyse en fest til ære for afskaffelsen af det dræbende princip, til ære for kærlighedens indstrømning i jordens åndelige atmosfære, mener Martinus. Jesus siger også, at ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for at redde sin næste.

          At det ikke er gået op for menneskene, at julen er en fest til afskaffelse af det dræbende princip, ses af julens massemyrderi. Hvis man havde forstået julen rigtigt, ville man gøre julens helligdage til kødløse dage for at reducere udfoldelsen af det dræbende princip.

Julens massemyrderi

Straks efter at Martinus havde fået udgivet sin første bog Livets Bog 1 i 1932, gik han over til at skrive om kærlighed til dyrene og kærlighed til mikrokosmos i form af Den ideelle føde og Bisættelse, der er to hovedværker om disse emner. I forhold til den gamle verdensmoral og den tidligere religiøse undervisning er det nemlig noget nyt med kærlighed til dyrene og til mikrokosmos.

          I samme ånd skrev Martinus i 1933 også artiklen Den første julesang på jorden. (Kosmos nr. 9/1933). Her konstaterer han, at julefesten udløser et umådeligt massemyrderi. I ugerne før jul bugner butikker og udsalgssteder med dyr, der har måttet forlade deres sunde, fysiske legemer. Badet i juleudsmykningens elektrisk lys, der egentlig symboliserer den hellige ånd, finder man bjerge af opskårne grisekroppe, afribbet fjerkræ, gæs, ænder, høns og kalkuner. Uden for sådanne store forretninger er muren tilmed beklædt med vildt ude fra naturen, rådyr, harer, fasaner, vildænder. Disse lig skal helst hænge til de er møre, hvilket vil sige mere eller mindre fordærvede, for at være en særlig delikatesse for kødspiseren, hvilket let kan lede tanken hen på ådselæderne.

Hvad skriver i artiklen “Den første julesang på jorden”, (AS 1, stk. 6.6).

Martinus skiver: “Hele denne “juleudstilling”, alle disse dræbte dyrs parade, er jo baseret på at lette adgangen for liebhaverne til valget af de dræbte dyr, som de hver især skal have med hjem og bruge ved “helligholdelsen” af den fest, der er til ære for afskaffelsen af princippet: at dræbe.” (Den første julesang på jorden, Artikelsamling 1, stk. 6.6).

          Julen er i sin højeste analyse en fest til ære for afskaffelsen af det dræbende princip, til ære for kærlighedens indstrømning i jordens åndelige atmosfære, mener Martinus. Jesus siger også, at ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for at redde sin næste.

          At det ikke er gået op for menneskene, at julen er en fest til afskaffelse af det dræbende princip, ses af julens massemyrderi. Hvis man havde forstået julen rigtigt, ville man gøre julens helligdage til kødløse dage for at reducere udfoldelsen af det dræbende princip.

Tolerancen over for kødspisere

Martinus skriver naturligvis ikke en artikel om julens massemyrderi for at ironisere over folks indstilling til julen, men den er så lidt på bølgelængde med julens ide, at selv en upartisk analyse næsten må virke lidt ironisk.

          Martinus kommer ikke med påbud om, at man ikke må spise kød. Han er helt på det rene med, at forståelsen og tilegnelsen af hans analyser om kødspisning og næstekærlighed er et samvittighedsspørgsmål, som hver enkelt må afgøre med sig selv, det kan ikke dikteres eller påbydes. Men Martinus forudser, at den ny verdensmoral vil føre frem til, at det at være kødspiser i dag engang i fremtiden vil virke lige så barbarisk, som kannibalisme forekommer os i dag.

Martinus om samvær med vegetarer og kødspisere

Martinus kritiserer ingen og forsvarer alt og alle. Ethvert menneske gør det så godt, som det kan. Intet menneske kan handle ud fra erfaringer, som det endnu ikke har gjort. Martinus har en helt gennemgående tolerance og kærlighed til alle mennesker, ja hele hans værk er et universelt defensorat for alle levende væsener. (Se LB1 stk. 14 og 19).

          Martinus: “Personligt foretrækker jeg at være sammen med en kærlig og tolerant kødspiser frem for med en fanatisk og intolerant vegetar”. (Jegets og dets egen verden, Kosmos nr. 4/2005).

bogoversigten på oletherkelsen.dk