OT012. Den ideelle føde. Konference på Martinus Institut

Den ideelle føde indeholde de finere plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation. Den ideelle fødes næring er  fra naturens side beregnet til at være en gave til dyr og mennesker. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke den grønne plante ihjel. Man spiser ikke dens organisme, som ofte helt naturligt er visnet før høsten. Det er den ideelle føde ifølge Martinus.

Bær og frugt med mindst grad af drab

Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for da kan planten leve videre efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for den ideelle føde for fremtidens højere udviklede mennesker. Desuden praktiseres herved den mindste grad af drab, som er muligt ved menneskets fødeindtagelse.

Hvorfor spise kød?

Mange siger, at man ikke kan få en fuldt dækkende kost som vegetar, er det forkert. Biokemien og ernæringsforskningen viser, at det for mennesket ikke er nødvendigt at spise kød. Mange hævder, at man ikke kan leve ordentligt uden at spise kød. Det afspejler mere deres egen glæde ved kødspisning end moderne ernæringsvidenskab.

          Martinus kunne forudse, at videnskaben efterhånden ville nå frem til at vise, at den animalske ernæring ligefrem er skadelig for mennesket. Denne forskning tog sin begyndelse tilbage i 1950’erne, hvor man opdagede, at indtagelse af animalsk fedt kunne være årsag til forkalkning og hjerte-karsygdomme.

Kræftens bekæmpelse advarer mod kødspisning

Tidligere kræftundersøgelser konkluderede, at frugt og grøntsager beskytter mod kræft. Nylige store undersøgelser viser ligefrem, at kød fra firbenede dyr i en vis mængde er kræftfremkaldende. Kød fra fjerkræ er i mindre grad kræftfremkaldende. I efteråret 2007 udgav Kræftens Bekæmpelse på baggrund af disse undersøgelser nye anbefalinger,. Vedrørende punktet med  kødspisning lyder det: “Begræns dit kødindtag fra gris, kvæg, får og ged til 300-500 gram om ugen”.

 Det er ndvendigt for visse dyrearter at æde kød

Det er klart, at det er nødvendigt for visse dyrearter at æde kød. Men hvis man ikke går ind for drab og blodsudgydelse, hvorfor så spise kød, når det ikke er nødvendigt? – En højere og mere human udvikling afspejler sig i, at mange mennesker i dag ikke ville spise kød, hvis de selv skulle slagte dyrene. Flere og flere mennesker engagerer sig i kampen for dyrenes velfærd. Inhumane former for dyrehold og dyretransporter er kommet i fokus i medierne. Dyrenes velfærd kommer oftere op i politiske spørgsmål. Denne i udviklingens gang stigende interesse for dyrenes velfærd er et udslag af menneskenes voksende intelligens og humanitet.

Hvorfor er man kommet ud i så mange vildfarelser på ernæringsområdet?

De overfyldte sygehuse og hospitaler skyldes i stor grad menneskenes fejlagtige ernæring og indtagelse af giftige nydelsesmidler. Når det kan gå så vidt, skyldes det ifølge Martinus blandt andet, at det fra dyreriget nedarvede instinkt til udvælgelse af den sunde og naturlige føde er degenereret, at den naturlige smagsevne er blevet sat over styr ved den gradvise tilvænning til stærke krydderier og andre produkter, der ikke har noget med sund og naturlig ernæring at gøre. Fra naturens side er smagsevnens opgave at skabe afsky eller ulyst over for unaturlig ernæring.

Martinus citat fra småog nr. 5, Den ideelle føde:

Slægterne har gennem mangfoldige generationer i den grad vænnet sig til smagen af kødprodukterne, at denne fra at vække en naturlig afsky nu vækker en stor unaturlig vellyst. Ligesom organismen ved tilvænning af tobak, alkohol og andre unaturlige nydelsesmidler mister sin naturlige reaktionsevne over for disse giftstoffer. Disse  bliver derved til “nydelsesmidler”, således taber organismen ved den megen tilvænning også sin naturlige reaktionsevne over for de i form af den animalske føde fremtrædende giftstoffer, hvorved disse ligesom tobakken og alkoholen vækker unaturlig lystfølelse. Men selv om tilvænningen i nogen grad hærder organismen imod giftstoffernes virkning, kan det ikke nægtes, at organismen i det lange løb bliver fuldstændigt undermineret. Denne underminering er hovedsageligt synlig gennem det okkulte syn, der kan følge individet gennem flere inkarnationer.” (Den ideelle føde, kap. 8, www.martinus.dk).

Den narkotisk-animalske ernæring er sygdomsfremkaldende

Den narkotisk-animalske ernæring, der inkluderer kød og andre animalske produkter, øl, vin og spiritus samt tobak og narkotika, er meget skadelig for helbredet. Selv om det af de fleste anses for naturligt og rigtigt at spise kød og drikke øl og vin, mener Martinus, at det for mennesket af i dag er at betragte som en last. Frigørelsen af kødspisningen vil komme til at bestå i en tilvænning til naturlige produkter, så den forkvaklede smagsevne kan omskabes til igen at reagere imod de for organismen skadelige stoffer. Før tilvænningen til tobak og alkohol reagerede smagssansen jo meget stærkt mod disse produkter. (Den ideelle føde, kap. 8-10, www.martinus.dk).

          Menneskenes overgang til den rigtige menneskeføde sker ifølge Martinus ikke kun ved almindelig oplysning i form af skrift og tale, men også ved den erfaringsdannelse og de sygdomme, der følger af at underminere sundheden med den narkotisk-animalske ernæring.

 Citat om den narkotisk-animalske ernæringskilde

Martinus: „Og det er denne underminering, der i form af alle eksisterende organiske sygdomme er den største agitator for menneskenes udvikling hen imod den virkelige menneskeføde. Og da sygdommene tager til i samme grad som menneskenes ernæringsforvildelser tager til, og en absolut sundhed eller sygdomsfri tilværelse dermed er umulig, så længe lasten eller den narkotisk-animalske ernæringskilde bibeholdes, vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme til sidst blive ført mod en renere ernæringskilde, mod den absolutte sundhed.” (Den ideelle føde, kap. 8, www.martinus.dk).

Praktiserer man ikke også det dræbende princip som vegetar?

I forbindelse med den vegetabilske føde er man ofte nødt til at slå planten ihjel. Men det er ifølge Martinus alligevel et mindre onde at spise planter end dyr, da planter uden nervesystem ikke kan føle virkelig smerte som dyrene. Dermed ikke være sagt, at planter ikke kan opleve noget i den fysiske verden og f.eks. opleve ubehag ved at blive skåret over og slået ihjel, men denne oplevelse er på grund af det manglende nervesystem af meget svag og anelsesmæssig karakter. Martinus taler om, at planter har anelsesbevidsthed på det fysiske plan, mens dyr med nervesystem og de fem fysiske sanser kan opleve realistisk smerte og velvære i den fysiske verden. (Kosmos nr. 8/2009, Kosmos nr. 7/1979, side 82).

          Da mennesket ikke kan leve af mineralsk materie, må det ernære sig ved organisk føde, der består af to dele: vegetabilsk og animalsk føde. I overensstemmelse med vegetarisk praksis viser den moderne ernæringsforskning: Det er ikke nødvendigt for mennesket at spise kød, men det er nødvendigt at spise organisk føde.

          Mennesket kan altså fravælge den animalske føde og derved praktisere det dræbende princip i mindre grad ved fødeindtagelsen.

Forskellen på at spise oplagsnæring og selve organismen

Hvis man blandt de animalske produkter kun indtager mælkeprodukter og æg, praktiserer man det dræbende princip i mindre grad, end hvis man slår dyret ihjel og spiser dets organisme. Organismen er fra naturens side beregnet til livsoplevelse, mens æg og mælk er beregnet til næringsforsyning. Æg og mælkeprodukter kan af Martinus anbefales til den begyndende vegetar, men efterhånden vil man også forlade disse produkter, bl.a. fordi man indirekte er med til at støtte hele kødproduktionen og slagteri-industrien ved også at købe æg og mælkeprodukter. Handyrene, der udgør halvdelen af de dyr, der fødes, betragtes i det industrielle landbrug som et uproduktivt biprodukt, der må slagtes.

 Den vegetariske føde

Den vegetariske føde kan yderligere inddeles i en grovere og en finere del. Når man spiser den grovere del af den vegetabilske ernæring, praktiserer man det dræbende princip i større grad, end hvis man spiser den finere del. Til den grovere del hører rødder, stængel og blade, altså kort sagt plantens organisme, som er dens livsoplevelsesredskab.

          Til den finere del hører de plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation, og som også fra naturens side er beregnet til at være en gave til dyr og mennesker. Der er ikke alene tale om et intelligent design, men også et kærligt design. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke den grønne plante ihjel, man spiser ikke dens organisme, som ofte helt naturligt er visnet før høsten. Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for da kan planten leve videre efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for den ideelle føde for fremtidens højere udviklede mennesker, og desuden praktiseres herved den mindste grad af drab, som er muligt ved menneskets fødeindtagelse. (Se DEV4 kap. 38).

Julens massemyrderi

Straks efter at Martinus havde fået udgivet sin første bog Livets Bog 1 i 1932, gik han over til at skrive om kærlighed til dyrene og kærlighed til mikrokosmos i form af Den ideelle føde og Bisættelse, der er to hovedværker om disse emner. I forhold til den gamle verdensmoral og den tidligere religiøse undervisning er det nemlig noget nyt med kærlighed til dyrene og til mikrokosmos.

          I samme ånd skrev Martinus i 1933 også artiklen Den første julesang på jorden. (Kosmos nr. 9/1933). Her konstaterer han, at julefesten udløser et umådeligt massemyrderi. I ugerne før jul bugner butikker og udsalgssteder med dyr, der har måttet forlade deres sunde, fysiske legemer. Badet i juleudsmykningens elektrisk lys, der egentlig symboliserer den hellige ånd, finder man bjerge af opskårne grisekroppe, afribbet fjerkræ, gæs, ænder, høns og kalkuner. Uden for sådanne store forretninger er muren tilmed beklædt med vildt ude fra naturen, rådyr, harer, fasaner, vildænder. Disse lig skal helst hænge til de er møre, hvilket vil sige mere eller mindre fordærvede, for at være en særlig delikatesse for kødspiseren, hvilket let kan lede tanken hen på ådselæderne.

 En “juleudstilling” der er en parade af dræbte dyr

Martinus skiver: “Hele denne “juleudstilling”, alle disse dræbte dyrs parade, er jo baseret på at lette adgangen for liebhaverne til valget af de dræbte dyr, som de hver især skal have med hjem og bruge ved “helligholdelsen” af den fest, der er til ære for afskaffelsen af princippet: at dræbe.” (Den første julesang på jorden, Artikelsamling 1, stk. 6.6).

          Julen er i sin højeste analyse en fest til ære for afskaffelsen af det dræbende princip, til ære for kærlighedens indstrømning i jordens åndelige atmosfære, mener Martinus. Jesus siger også, at ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for at redde sin næste.

          At det ikke er gået op for menneskene, at julen er en fest til afskaffelse af det dræbende princip, ses af julens massemyrderi. Hvis man havde forstået julen rigtigt, ville man gøre julens helligdage til kødløse dage for at reducere udfoldelsen af det dræbende princip.

Tolerancen over for kødspisere

Martinus skriver naturligvis ikke en artikel om julens massemyrderi for at ironisere over folks indstilling til julen, men den er så lidt på bølgelængde med julens ide, at selv en upartisk analyse næsten må virke lidt ironisk.

          Martinus kommer ikke med påbud om, at man ikke må spise kød. Han er helt på det rene med, at forståelsen og tilegnelsen af hans analyser om kødspisning og næstekærlighed er et samvittighedsspørgsmål, som hver enkelt må afgøre med sig selv, det kan ikke dikteres eller påbydes. Men Martinus forudser, at den ny verdensmoral vil føre frem til, at det at være kødspiser i dag engang i fremtiden vil virke lige så barbarisk, som kannibalisme forekommer os i dag.

Martinus personlige holdning til kødspisere

Martinus kritiserer ingen og forsvarer alt og alle. Ethvert menneske gør det så godt, som det kan. Intet menneske kan handle ud fra erfaringer, som det endnu ikke har gjort. Martinus har en helt gennemgående tolerance og kærlighed til alle mennesker, ja hele hans værk er et universelt defensorat for alle levende væsener. (Se LB1 stk. 14 og 19).

Martinus: “Personligt foretrækker jeg at være sammen med en kærlig og tolerant kødspiser frem for med en fanatisk og intolerant vegetar”. (Jegets og dets egen verden, Kosmos nr. 4/2005)

Animalsk og vegetabilsk føde

Som nævnt er den animalske ernæringskilde sygdomsfremkaldende, men i årtusinder har mennesket befundet sig godt med at spise kød. Martinus forklarer imidlertid, hvordan forholdene gradvist forandrer sig. Han påviser, at den animalske fødes vibrationshastighed i mindre og mindre grad er på bølgelængde med det moderne menneskes finere tankeklimaer og organfunktioner. (Se DEV4 symbol nr. 38).

          Kød er sund ernæring for løver og tigre, hunde, katte og andre rovdyr, men ikke for det moderne nutidsmenneske, der står på et højere udviklingstrin med et højere vibrationsniveau. På grund af denne forfinelse er kød blevet for grov en ernæring for mennesket. Selv om man til en vis grad kan afhjælpe dette ved at koge og stege kødet, er det stadig for stor en belastning for mennesket at nedbryde og fordøje kød.

       Hvis man dagligt spiser kød, fører dette ifølge Martinus til en permanent overanstrengelse, der kan give sig udslag i en svækkelse af organismen, der fører til en række sygdomme især i forbindelse med fordøjelsesorganerne, mave, tarm, lever, galde osv. I disse tilfælde skulle det være muligt at eftervise Martinus’ analyser statistisk og eksperimentelt.

Vegetar eller veganer

Ernæringen bør afstemmes efter det aktuelle udviklingstrin, og på vort nuværende udviklingstrin er en blanding af frugt på den ene side og korn, kerner og rod-, stængel- samt bladprodukter på den anden side den passende kombination. Man bruger betegnelsen ovo-lakto-vegetar om den begyndende vegetar, der spiser æg og mælkeprodukter. Det er ikke direkte baseret på drab og indtagelse af ligstof, men efterhånden vil man helt forlade animalske produkter og blive det, man kalder veganer.

          En veganer er en person, der har den holdning, at dyrene ikke skal være vore slaver. Først og fremmest spiser veganere ikke kød, æg og mælkeprodukter, men de bruger heller ikke uld, læder, pelse eller andre produkter, der er fremstillet på en måde, hvor man misbruger eller dræber dyr.

          I løbet af udviklingen vil menneskene efterhånden også forlade den grovere del af den vegetariske ernæring af blade og rødder for mere og mere at gå over til den finere råkost og frugternæring. Martinus advarer dog mod allerede i dag udelukkende at leve af frugt, omend det bliver det normale på et højere udviklingstrin.

          Pointen i Martinus’ bog Den ideelle føde er som sagt, at man af kærlighed til dyrene vil holde op med at spise kød. Man kan ikke nænne at være årsag til, at dyrene skal slås ihjel. Det rene frugtkød er den ideelle føde på langt sigt, fordi det repræsenterer den mindste grad af drab blandt de organiske fødeprodukter, der er til rådighed på jorden. Martinus har også beskrevet sit syn på den menneskelige føde i symbol nr. 38 Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde i Det Evige Verdensbillede, bind 4.