OT017. Vejen til indvielse. Martinus Center Klint, 2018

Vejen til indvielse. Martinus Center Klint

"Vejen til indvielse" og "Omkring mine kosmiske analyser" — Småbog nr. 12. Vejen til indvielse. www.martinus.dk

Et materialistisk livssyn forårsager nedsat livskraft

Vejen til indvielse er alkærlighed. Med det materialistiske syn er det nemt at se, at det er min partner, mit barn, mine forældre, mine kolleger eller min chef, der er skyld i mine problemer. Man tror, at det er sagsbehandlerne, lægerne, politikerne, bankrådgiverne eller vejret, der er årsag til ens problemer, men det er denne materialistiske fejlvurdering af livet, der er årsagen til nedsat livskraft og unaturlig træthed. Man må i alle livets forhold lære at tage ansvaret for sit eget liv og ikke lægge skylden på andre.

Martinus forklarer, at livskraften vil begynde at strømme tilbage i samme øjeblik, man holder op med at anklage og kritisere andre og siger: “Jeg er selv årsag til min skæbne!” (Brev i Kosmos nr. 1/1980 eller nr. 5/2007).

Vejen til indvielse at være glad, tilfreds og taknemmlig for livets oplevelser. Livets besværligheder har desuden et højere formål i forbindelse med udviklingen af vores medfølelse, humanitet og kærlighed. Man kan lære at se positivt på alle besværligheder, problemer og sygdomme, fordi det dybest set er det, der befordrer den videre udvikling frem mod fuldkommenhed. I kraft af skæbneloven bliver man nemlig konfronteret med sine egne ufærdige sider, fejl og mangler. Alt, hvad man oplever, er kun projektioner eller spejlinger af en selv, eftersom karmaloven er et spejlprincip. (LB4 stk. 1262, LB6 stk. 2128).

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk — 2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

Hvad forstås ved Martinus’ kærlighedsbevis?

Martinus blev spurgt, hvordan han kunne være så sikker på, at det, han skrev, var sandt. Hertil svarede han: “Det er sandt, fordi alle mine analyser går op i kærligheden”. – “Alle mine analyser viser, at alt er såre godt.”

Martinus sagde også: “Alle mine analyser går op i evigheden. – Kærligheden og kristendommen bliver til videnskab, når man kan se, at det hele går op i evigheden”.

Alkærligheden er den højeste videnskab. Alkærligheden er hele verdensaltets grundtone.

I sine foredrag brugte Martinus forskellige varianter af sit “kærlighedsbevis”. Han sagde, at han kunne være helt sikker på, at han skrev sandheden, fordi alle analyser på alle punkter slutter med facittet – alkærlighed, og at man skal elske sin næste som sig selv. Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Alkærligheden er den højeste videnskab. Alkærligheden er hele verdensaltets grundtone.

Martinus har skrevet et helt kapitel med overskriften “Garantien for mine kosmiske analysers identitet med den evige sandhed”, der omhandler dette kærlighedsbevis (Artikelsamling 1, stk. 8.25). Her skriver han, at hans oplysningsarbejde kun har kunnet skabes i kraft af kosmisk bevidsthed, og det kan kendes ved, at hans analyser ikke i noget som helst felt har andet facit end, at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener.

Hvornår er sandheden afsløret?

Ned gennem historien ser man, at det ene verdensbillede har afløst det andet, og nogle har derfor fået den opfattelse, at sandheden er relativ, at der ikke findes en absolut sandhed. Men historien viser, at tidligere tiders primitive verdensopfattelser stadig afløses af mere udviklede og videnskabelige opfattelser. Hvor længe kan denne gradvise afsløring af sandheden fortsætte?

Martinus svarer: “Til der ikke findes flere slør omkring sandheden”. Så vil man igen kunne spørge: Hvornår er der ikke flere slør omkring sandheden? Og herpå svarer han: “Når individets sansebegavelse er så langt fremskreden i sin udvikling, at det er i stand til som en realistisk kendsgerning at opleve, at – alt er såre godt, – da er den evige sandheds afsløring fuldendt, idet nævnte oplevelse netop ikke kan eksistere uden at være identisk med oplevelsen af nævnte sandheds videnskabelige grundanalyse” (LB1 stk. 28).

Det ubehagelige gode og det behagelige gode – Alt er såre godt

Man lever i en gammel overtro, når man mener, at noget er ondt. Det såkaldte onde er lige så uundværligt som det såkaldte gode for livsoplevelsen og bevidsthedsdannelsen. Men det forhindrer stadig ikke, at noget opleves som meget ubehageligt. Det onde og det gode bliver således to sider af samme medalje, som Martinus jo så genialt betegner det ubehagelige gode og det behagelige gode. Ordet “gode” udtrykker her, ligesom i udtrykket “alt er såre godt”, den evige side af analysen, mens ordene behagelig og ubehagelig udtrykker den skabte eller timelige analyse af oplevelsen. Men kontrasternes eksistens er et plus for det levende væsen, for uden kontraster ingen livsoplevelse, og dermed intet liv og heller intet levende væsen. Ergo er kontrasternes eksistens et gode for livet og det levende væsen. Analysen “alt er såre godt” er ikke en timelig, men en absolut eller evig analyse.

Hvad er målet for udviklingen?

Menneskene vil udvikle sig frem til at blive hundrede procent humane og kærlige. Med en jævnbyrdig balance mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil mennesket efterhånden få adgang til visdommens tankeklima, der er baseret på intuitionsenergien. At leve i overensstemmelse med livsloven eller kærlighedsloven, at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener, giver de mest positive tanker. Et tankeklima båret af kærlighed og visdom giver mennesket den højeste magnetisme og livskraft, der findes. Denne tænkning, der er baseret på den allerhøjeste kosmiske videnskab, visdom og kærlighed, bekræfter det gamle ord om en sund sjæl i et sundt legeme (se Bisættelse, kap. 47).

De kosmiske analyser kan hjælpe mennesker til en forståelse af livet og dets love, som fører til en positiv livsanskuelse. Man kan lære at se, at alt det ubehagelige dybest set er et ubehageligt gode og dermed udtryk for kærlighed.

Lykke, glæde og taknemmelighed

Når man føler lykke, glæde og taknemmelighed over for livet og kan se, at alt i livet er såre godt, har man den rigtige indstilling til livet. Når man i alle livets situationer kan se og opleve, at alt er såre godt, så vibrerer de tanker i bevidstheden, der giver den højeste livslyst og livskraft i tilværelsen.

Ifølge Martinus er man færdigudviklet og et moralsk geni, når man i sin udvikling er nået så langt frem, at man ved egne sanser er i stand til at opleve og foretage analysen, at alt er såre godt. Da er man nået frem til livets grundanalyse og den evige sandhed.