OT024. Kønsskifte, reinkarnation, jordkloden og meditation. MCK 05.07.2018

OT024. Om kønsskifte, reinkarnation, jordkloden og meditation. MCK 05.07.2018

1. Meditationen der udløste bevidsthedsudvidelsen

I 1921 arbejdede Martinus som kontorist i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog om meditation, reinkarnation, åndelige emner, som en ældre kontorist Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

I sit lille værelse på Jagtvej 52A fik Martinus kosmisk bevidsthed den 24 marts 1921. Martinus Institut — I påsken 1921 fik Martinus kosmisk bevidsthed. Martinus Institut.

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem. Jeg gav ham også anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

2. Den teosofiske meditationsbog af Hermann Rudolph

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter.

Foto af Hermann Rudolph (1865-1946) er signeret i 1912, hvor der tyske original blev udgivet i Leipzig. — BILLEDTEKST:
Hermann Rudolph (1865-1946). Tysk teosof, forfatter til “Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation”, er oversat af Werner Blædel og udgivet i København af J.S. Jensens Forlag, 1913.

Da Nibelvang og Martinus ikke rigtigt kunne huske, hvilken bog det var, der havde foranlediget Martinus til at meditere på Gud, har det lige siden været lidt af et mysterium. Før 1921 findes der meget få teosofiske bøger på dansk med anvisninger på, hvordan man mediterer på Gud. Selv mener jeg nu, at løsningen på mysteriet er den danske oversættelse af den tyske bog, Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation, skrevet af Hermann Rudolph (1865-1946) og udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. Den autoriserede oversættelse, Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation, er er lavet af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913. (Se www.bibliotek.dk og denne bogs stk. 2.19).

Den bog, der foranledigede Martinus til at meditere på Gud, var Meditation – En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation. Denne lille bog på 97 sider er skrevet af den tyske lærer og teosof Hermann Rudolph i 1912, og den er oversat til dansk af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913. Martinus havde udtalt, at hvis bogen ikke handlede om bøn, var han ikke interesseret i at låne den. (Kosmos nr. 3/1991, Martinus Erindringer på Zinglersens forlag). Denne bog opfordrer netop til bøn og til at rette bevidstheden mod Gud (Atma – den kosmiske ånd, alånden), og den anbefaler at meditere på bønnen “Fader Vor”. — Oversat fra tysk: Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation, skrevet af Hermann Rudolph (1865-1946) og udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. Den autoriserede oversættelse, Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation, er er lavet af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag i 1913.

3. Både den fysiske og den kosmiske videnskab skal blive til gavn for hele menneskeheden

Menneskene, der har levet i områder med den fulde udfoldelse af kontrastprincippet med de fire årstider, har været inde i en forceret udvikling, fordi de har skullet overvinde naturkræfterne. Vestens mennesker har derfor udviklet en særlig bevidsthed med fokus på de fysiske aktiviteter og materielle forhold. Senere har det vist sig, at den materialistiske videnskab og teknik er blevet til stor gavn for hele kloden. Menneskene har som profeteret i 1. Mosebog “gjort sig jorden underdanig” ved at få elementerne til at arbejde for sig. Blot ved et tryk på en knap, kan man få millioner af hestekræfter til at arbejde for sig.

Martinus artikel “Unaturlig træthed” findes i småbog 16, Reinkarnations-princippet”. www.martinus.dk

I forbindelse med Vestens kultur har Martinus også anført, at i overensstemmelse med planen for klodens udvikling blev reinkarnationstanken taget ud af kristendommen, fordi de kristne lande skulle få en materialistisk livsholdning til fremme for den tekniske udvikling, der var nødvendig for etableringen af et internationalt verdensrige på jorden. Uden udviklingen af telefon, radio, tv, computere, internet, satellitter, robotter osv. ville det ikke blive muligt at komme til at administrere hele verdens husholdning under ét på en fuldstændig retfærdig måde. Etableringen af telekommunikation og internet kan også ses som en udvikling af de nervetråde i den globale hjerne, der er nødvendige for at få den globale hjerne til at fungere optimalt i det kommende verdensrige. Det ville ikke kunne lade sig gøre uden udviklingen af den materialistiske videnskab og teknik. Og de opfindelser, vi har set i dag, er kun en lille begyndelse, fremtiden vil byde på de mest utrolige opfindelser til gavn og glæde for menneskene. – Maskinerne er vore venner!

4. En “visdommens” eller “kundskabens bog”

Martinus skriver også: “Det Tredje Testamente er altså en “visdommens” eller “kundskabens bog”. Den er en afsløring af “alkærlighedens” evige strålevæld. Den udgør igen afsløringen af det “billede af Gud”, i hvilket alle levende fysiske væsener igennem reinkarnation eller genfødelse er i færd med at blive skabt. Her i Det Tredje Testamente er alle ufærdige væsener, hvilket vil sige “fysiske væsener”, dyr såvel som mennesker, afsløret at være på samme vej, en vej, der urokkeligt fører imod “kosmisk bevidsthed” og dermed til oplevelsen af verdensaltets guldglorie, det gyldne lys, det evigt levende i de levende væsener, og dermed til “kristusbevidsthed” og væren “ét med Gud”.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 6).

Det Tredie Testamente - en videnskabelig, logisk og intellektualiseret kristendom af Martinus (1890-1981) — December 2004 blev Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom udgivet på BORGEN 23 år efter Martinus bortgang.

5. En videnskabeliggjort kristendom

Martinus anså ikke blot sit værk for at være en åndsvidenskab, en kosmologi eller et evigt verdensbillede, men han mente også, at det var en videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom.

Kristendommen har måske nok i sit begynderstadium været en religion, men den vil ifølge Martinus blive til en videnskab, ja til selve verdensvidenskaben, der vil samle hele verden. Den vil forene religion og videnskab, og den vil forene hjerte og hjerne samt Østens og Vestens tænkning. Når de evige analyser kommer ind i kristendommen vil man se, at det hele går op eller passer med kærligheden og uendeligheden, og da vil kristendommen blive til videnskab og ikke længere være en tro, mente Martinus.

Denne kærlighedens videnskab vil påvise, at alt i sit slutfacit bekræfter det bibelske ord, “alt er såre godt”. Martinus mener altså, at det er rigtigt, der hvor man i Bibelen efter skabelsen af hele verdensaltet lader Gud udtale: “Se, alt er såre godt”.

Martinus satte sit værk i relation til Bibelens to tidligere testamenter ved at give sin samlede åndsvidenskab titlen Det Tredje Testamente, idet han anså sit arbejde for at være en fortsættelse af kristusmissionen. Martinus angav, at hans værk Det Tredje Testamente var identisk med den intellektualiserede, udødelige kristendom, som skulle blive menneskehedens kommende livsfundament og danne grundlag for den ny verdensmoral.

6. Det eneste fornødne og den varige fred på jorden

Hvad gik Martinus’ arbejde egentlig ud på? – Et af svarene kan man finde i forordet til den første bog, som Martinus udgav i 1932, nemlig i første bind af hovedværket Livets Bog (LB1–LB7).

Da de jordiske mennesker ikke har den samme erfaring og viden, står de på forskellige trin i deres udvikling fra mørket til lyset. Men på et vist trin i denne udvikling bliver det uomgængeligt at tilegne sig et absolut sandt kendskab til livets mening, til tilværelsens dybeste love og evige grundprincipper, for at kunne opnå den absolutte lykke eller den fuldkomne skæbne. For det jordiske menneske uden kosmisk bevidsthed vil tilegnelsen af et sådant kendskab faktisk være “det eneste fornødne”. (LB1 stk. 6).

Martinus havde selv med sin kosmiske bevidsthed oplevet disse livets evige love og principper, og med dette sit førstehåndskendskab til sandheden eller den evige visdom, følte han det som en pligt at gøre denne viden tilgængelig til gavn og glæde for almenheden. Hele Martinus’ værk er således et resultat af pligtfølelse. (LB1 stk. 7).

Ligesom man anvender landkort for at lette studiet af geografien i skolen, har Martinus lavet symboler for at lette studiet af kosmologien for almenheden. Det fundamentale grundlag for skabelsen af den så længe ventede “varige fred” på jorden er nemlig ifølge Martinus resultatet af studiet af og kendskabet til de kosmiske analyser udbredt for masserne. (LB1 stk. 8).

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk — 2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

7. Martinus og den ny verdensmoral

I forbindelse med sin foredragsvirksomhed og arbejdet inden for rammerne af Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg, og Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj., hørte Martinus ofte spørgsmålet: Hvad er det egentlig, I arbejder med? – I et foredrag i juni 1975 svarede han meget kort og klart: “I realiteten er facittet det, at det er en verdensmoral. Ja, det er selve verdensmoralen”. (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus arbejdede således med selve verdensmoralen, der er baseret på den absolutte sandhed og den absolutte alkærlighed. Rent akademisk eller filosofisk set kan det være meget interessant at studere Martinus Åndsvidenskab, for den giver nye og hidtil ukendte løsninger på mange erkendelsesteoretiske og filosofiske problemer; men hans arbejde havde også et helt anderledes praktisk sigte, nemlig at bidrage til skabelsen af en ny verdenskultur baseret på en ny verdensmoral.

Martinus’ arbejde havde således et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst.

Martinus og den ny verdensmoral Ole Therkelsen. www.martinusshop.dk