Foredrag
OT026. Martinus, værket Livets Bog og dets betydning
OT026. Livets Bog og dens betydning
OT026. Livets Bog og dens betydning er et foredrag afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 01.07.2018
1. Et overblik over hovedværket Livets Bog
Da Martinus i 1932 udgav første bind af Livets Bog var mange læsere ikke klar over, at det kun var begyndelsen til et større værk, og derfor skrev Martinus en artikel om Livets Bog ledsaget af en tegning, der skulle give et foreløbigt overblik over hele hovedværket. (Kosmos nr. 2/1933, DEV4, symbol nr. 43).
Han inddelte Livets Bog i fem afsnit – ikke at forveksle med de syv bind. De to første afsnit “Fortale” og “Indledning” findes i LB1. I fortalen får man hele kosmologien i en nøddeskal, og i de tre sidste stk. 20-22 skriver Martinus helt undtagelsesvist om sig selv og sin baggrund. I indledningen, der omfatter det meste af LB1, får man en gennemgang af hele Martinus kosmologi.
I kap. 7 og 8 i LB1 går Martinus i gang med selve Livets Bog. Sammen med de følgende bind LB2-LB6 og begyndelsen af LB7 danner de det tredje afsnit, hovedafsnittet, der er den egentlige Livets Bog.
De to sidste afsnit, “Afslutning” og “Efterskrift”, findes i LB7. Afslutningen giver et koncentrat af hele verdensbilledet og de store analyser, og i efterskriftet udtrykker Martinus sin taknemmelighed for alt det, som han på forunderlig og eventyrlig vis har fået lov til at opleve med sine kosmiske sanser. Denne taksigelse, der var det første, han skrev efter at have fået kosmisk bevidsthed i 1921, blev således det sidste i Livets Bog, der blev afsluttet i 1960.
Symbol nr. 43 Symbol over Livets Bog © Martinus Institut 1981
2. Forklaring til symbolet over Livets Bog
Martinus skriver: […] “Det ved de punkterede linjer markerede felt udtrykker den ufærdige del af Livets Bog, mens den færdige del (1932) er markeret ved det lyse felt. Dette udgøres altså af “Fortale” og “Indledning” samt et kapitel af det tredje afsnit. Og det er altså denne færdige del, der er identisk med det udkomne første bind. […]
På symbolet er analyserne af disse tre X-er udtrykt ved de tre figurer, der fra trekanten i det første afsnit strækker sig gennem hele tegningen til trekanten i det sidste afsnit. Den midterste figur udtrykker således analysen af X1, den øverste analysen af X2 eller moderenergien, mens den nederste udtrykker analysen af X3 eller “tilværelsens seks grundenergier”.
I min symbolik vil trekanten altid være symbol for et levende væsen. Trekanten i første afsnit på symbolet udtrykker i dette tilfælde mig selv. Jeg begynder således den store analysering med en omtale af de omstændigheder, der sætter mig i stand til at være min egen kilde og derved gøre Livets Bog til et resultat af mit absolut eget selvsyn. Analyserne går videre og udtrykker i form af “Fortale” hensigten med Livets Bogs tilblivelse, udtrykker dernæst i form af “Indledning” den nuværende og kommende verdenssituation, føres dernæst gennem syvende kapitel ind i det tredje afsnit til de virkelig store og bærende problemer i livet og tilværelsen for gennem det fjerde afsnit at udmunde i trekanten i det sidste afsnit, der skal udtrykke den gennem de store analyser åbenbarede evige Guddom.
Livets største analyser stadfæster eller gør erkendelsen af den levende Guddoms eksistens eller tilstedeværelse til en kendsgerning, men naturligvis ikke som en mand på en trone eller som noget som helst andet i figur eller begrænsning opsat teoretisk eller praktisk kunstprodukt, men derimod som et evigt i alle dimensioner af kærlighed, visdom, intuition og salighed lysende centrum eller levende væsen, i hvilket vi alle leve, røres og ere.” (DEV4, symbol nr. 43).
3. Den danske titel Livets Bog på alle sprog
Da Martinus gik i gang med at skrive Livets Bog, fik han en stærk intuition om, at titlen ikke skulle oversættes, værket skulle hedde Livets Bog på alle sprog. (Samarbejds-Strukturen, stk. 13.2).
Der er eksempler på, at nationale ord går ind i verdenssproget. Ord fra indisk religion og filosofi som Bhagavad Gita, yoga, Upanishad og ord fra østerlandsk tænkning ord som Zen, Tai-chi og judo tilføres mange sprog og er blevet en integreret del af disse, uden at folk nødvendigvis ved, hvad de oprindelige ord egentlig betyder på sanskrit, japansk eller kinesisk. Således forventes det, at Livets Bog også vil blive et dansk bidrag til sprogenes videre udvikling (som f.eks. de internationale ord ombudsmand og køkkenmødding).
Andre kan således godt kalde deres bøger The Book of Life, Das Buch des Lebens, Le livre de la vie, La libro de la vivo osv., uden risiko for forveksling med Martinus’ internationale titel Livets Bog. Martinus er nu oversat til tyve sprog, se www.martinus.dk.
4. Hvor stort blev hele værket?
Martinus’ samlede værk er på ca. 10.000 sider. Med til hovedværket regnede Martinus ud over Livets Bog undertiden også symbolværket, Det Evige Verdensbillede, hvor han ved hjælp af farvelagte symboler og forklarende tekster fremlagde kosmologiens hovedprincipper.
De tre store bøger, introduktionsbogen Logik, bogen om kærlighed til mikrokosmos Bisættelse, bogen med de efterladte manuskripter til Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom, kunne man måske også henregne til hovedværket.
Som en indføring til hovedværket har Martinus skrevet yderligere 28 mindre bøger samt ca. 400 artikler, der kan købes i boghandler og på nettet på shop.martinus.dk.
Til værket hører mange artikler, breve, rejsebeskrivelser, notater, referater og besvarelser på en lang række spørgsmål samt båndoptagelser af ca. 200 foredrag, der efterhånden vil blive udgivet som artikler.
5. Flere betegnelser for Martinus’ virksomhed
Martinus’ virksomhed i de første syv år, 1921-1928, havde ikke nogen officiel betegnelse, da han levede helt tilbagetrukket og anonymt. Herefter begyndte han at holde foredrag i private hjem, og den 1. december 1930 holdt han sit første offentlige foredrag. Men først i 1932 med udgivelsen af Livets Bog 1 trådte Martinus frem for offentligheden. Tidligere havde Martinus boet meget beskedent, bl.a. i små værelser på Jagtvej 52A, 1.tv. og Pile Alle 7H, 2.tv., men i forbindelse med bogudgivelsen flyttede Martinus til Joakim Larsens Vej 31, 3.th., hvor han for første gang fik eget køkken, toilet og bad. I lejligheden indrettede man kontor, solgte den nyudgivne LB1 og oprettede studiekredse.
6. Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg
Under det foreløbige navn Livets Bogs Bureau blev Martinus Institut således oprettet på Frederiksberg i 1932.
Omkring 1939-1940 ændrede Frederiksberg kommune nummereringen på Joakim Larsens Vej, så nr. 31 ikke findes i dag. I årene 1932-1939 lå det første Martinus Institut således på det nuværende Joakim Larsens Vej 17, 3.th. (Kraks vejviser 1939, 1940). Fra fortovet kan man kigge op på vinduerne på 3. sal og meditere lidt over det allerførste Martinus Institut. (Se evt. Begivenhedsoversigten på www.martinus.dk).
I 1939 flyttede Martinus og bureauet rundt om hjørnet i hjørneejendommen af Joakim Larsens Vej og Glahns Allé til adressen Glahns Alle 33, 1.th. [tæt ved Peter Bangs Vej Station]. På fjerde sal fik Martinus senere yderligere en større lejlighed, der var så stor, at der også kunne indrettes en foredragssal. I tiden med to lejligheder boede unge medarbejdere som Erik Gerner Larsson, Mogens Munch, Thora Hammarlund og Inger Gaarde også på Glahns Allé 33.
I 1943 købte Martinus for lånte penge en ejendom på Frederiksberg på Mariendalsvej 94-96, hvor Instituttet ligger den dag i dag. Først i 1945 blev navnet Livets Bogs Bureau ændret til Martinus Åndsvidenskabelige Institut, i daglig tale kaldet Martinus Institut.
7. Martinus Center, Klintvej 69
Selv om Martinus ønskede at holde sin egen person i baggrunden, ændrede han alligevel i 1977 undervisningscentrets navn fra Kosmos Ferieby til Martinus Center, der er beliggende på adressen Klintvej 69, 4500 Nykøbing Sj. Som indledning til Martinus’ åbningsforedrag den 26. juni 1977 fortalte Mogens Møller, at Kosmos Ferieby nu havde ændret navn til Martinus Center. Det var en markering af, at stedet i Klint skulle overgå fra at være en feriekoloni til at være et studiecenter, der efterhånden skulle udvikle sig til at blive et internationalt center for udbredelsen af Martinus’ analyser. (Kosmos nr. 6/1997).
At hans eget navn skulle indgå i Centrets navn begrundede Martinus med, at enhver kunne bruge det almindelige ord Kosmos og lave et Kosmos Center, men navnet Martinus gjorde det mere entydigt og klart, og desuden var det mere praktisk. I et interview spurgte Surya Green, hvorfor han havde valgt navnene Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi og Martinus Institut, hvortil han ganske enkelt svarede, så er det lettere at finde i telefonbogen. Senere blev det også let at finde martinus.dk på internet. (Kosmos nr. 6/1997).
Første foredragssal i 1933 i Martinus Center, Klintvej 69, 4500 Nykøbing Sj.
8. Hvilket udtryk brugte Martinus første gang om sit arbejde og værk?
Ved sit første offentlige foredrag den 1. december 1930 havde Martinus på alle stolesæder udlagt en information med titlen Orienterende oplysninger angående mit åndelige arbejde. (Artikelsamling 1, artikel nr. 2). Her brugte han udtrykket “mit åndelige arbejde” og karakteriserede det som “en helt ny kærligheds- og visdomslære”, der var udtryk for en helt igennem ny åndelig verdensimpuls, en ny kristusimpuls. Martinus gjorde gældende, at der ikke var tale om noget plagiat, hans kærligheds- og visdomslære var i renkultur et resultat af hans eget åndelige eller kosmiske sansesæt, bistået afmægtige kristuskræfter, som det var faldet i hans lod at være modtagelig for. (Artikelsamling 1 stk. 2.1 og DEV6 stk. 96.6).
I første bind af Livets Bog fra 1932 bruger Martinus ikke udtrykket åndsvidenskab, men det gør han til gengæld flere gange i Kosmos nr. 2/1933 i artiklen Fortolkning af Livets Bog: Fortalen. (Artikelsamling 1, artikel nr. 7). Han bruger også udtrykket åndsvidenskab i de to følgende artikler fra 1934. (Artikelsamling 1, artikel nr. 8 og 9).
Indtil 1960 er Martinus Åndsvidenskab den mest brugte betegnelse, men udtryk som Martinus’ verdensbillede, Martinus’ kosmiske analyser og Det evige verdensbillede blev også brugt.
9. Indførelse af betegnelsen Martinus Kosmologi
Omkring 1959-1960 går Martinus selv over til at bruge et mere moderne og internationalt udtryk for sit værk, nemlig Martinus Kosmologi. Kosmologi er læren om det velordnede univers. Orddannelsen “kosmologi” var måske nok ny, men ordstammen “kosmos” havde Martinus brugt flittigt lige siden han begyndte at skrive. På de første tyve sider i fortalen i LB1 (1932) anvender Martinus således ordet “kosmisk” i tolv forskellige kombinationer: kosmisk bevidsthed, kosmisk set, kosmiske realiteter, det kosmiske verdensalt, kosmiske verdenslove, kosmisk bevidsthedsniveau, det kosmiske sansesæt, kosmisk sansehorisont, i kosmisk forstand, kosmiske evner, kosmisk manifestation, kosmisk oplevelse.
Allerede i 1933 gav han sit tidsskrift navnet Kosmos. “Det er et moderne navn ved siden af Livets Bog og de andre bøger. Dengang det kom, var det ved en kosmisk impuls. Jeg mener, vi skal holde fast ved navnet Kosmos.” (Samarbejds-Strukturen, stk. 12.1).
I 1958 blev tidsskriftet Kosmos oversat til esperanto med titlen Kosmo. Senere stod det Martinus klart, at Kosmos skulle hedde Kosmos på alle sprog, og ikke f.eks. Kosmo på esperanto og Cosmos på engelsk osv. Martinus: “Jeg mener, Kosmos skal være internationalt, at det kan have samme navn i alle lande.” (Samarbejds-Strukturen, stk. 12.1).
Da der bl.a. var et tysk tidsskrift med titlen Kosmos, foreslog Martinus på et rådsmøde en undertitel: “Kan man ikke ved titlen Kosmos tilføje “Martinus Kosmologi” eller sådan noget, så ved de, hvor det hører hen?” (12. november 1974, Samarbejds-Strukturen stk. 12.1).
Ordet Kosmos anvendes i øvrigt mere på russisk (kosmonauter) end på engelsk (astronauter). I parentes bemærket er nogle få numre af Kosmos blevet oversat til russisk.
I 1959 anvender Martinus første gang ordet “kosmologi” i et kontaktbrev stilet “Til alle mit arbejdes trofaste venner!”. Han skriver, at resultatet af Erik Gerner Larssons to rejser til Indien blev det, at der blev oprettet et center for vor kosmologi eller åndsvidenskab. Længere nede i brevet skriver Martinus, at man nu i Indien er begyndt at forstå “den kosmologi eller den åndsvidenskab, det er blevet min mission at bringe menneskeheden”. (Kontaktbrev september 1959).
I 1960 går Martinus ind for at bruge udtrykket Martinus Kosmologi i stedet for Martinus Åndsvidenskab. I et brev til Erik Gerner Larsson i Indien i januar 1960 skriver Martinus i forbindelse med, at der var begyndt at komme færre tilhørere til foredragene i “Martinus Åndsvidenskab” på Instituttet, at det måske ville være bedre at ændre navn til “Martinus Kosmologi”.
Martinus skriver: “Når du kommer hjem, tror jeg vi skal snakke lidt sammen om navnet på vor Sag. Jeg tror, det vil være mere rigtigt og mere praktisk at kalde vort arbejde for “Martinus Kosmologi” i stedet for “Martinus Åndsvidenskab”. I ordbøgerne udtrykkes “kosmologi” som det samme som Læren om verdensaltet, dets oprindelse, udvikling og indretning, ligesom kosmologisk bevisførelse står opgivet som slutning fra verdensbygningens eksistens til Gud som dens årsag.” (Kosmos nr. 11-12/2004).
Martinus refererer til definitionen af “kosmologi” og “kosmologisk bevisførelse” i Salmonsens Leksikon. (Se 2. udg. bind 14, 1923).
I 1960, i en alder af 70 år, afsluttede Martinus sit hovedværk, og derfor forekommer udtrykket kosmologi naturligvis ikke i al den tidligere litteratur, der udgør hovedparten af det Martinus har skrevet. Men netop i 1960 i LB7 skriver han, at livsmysteriets løsning er det samme som “den allerhøjeste kosmologi eller åndsvidenskab”. (LB7 stk. 2658 pkt. 40).
Selv om Martinus i de sidste seks år af sit liv fra 1975 gik over til også at kalde hele sit værk Det Tredje Testamente, gik han alligevel ikke selv bort fra at bruge udtrykket kosmologi. Han tog aldrig afstand fra brugen af betegnelsen kosmologi, og han anbefalede ikke og ytrede ikke ønske om, at man skulle holde op med at bruge udtrykket kosmologi. Af båndoptagelser af rådsmøderne i perioden 1974-1981 fremgik, at han i denne periode selv ofte brugte ordet kosmologi.
Så sent som i sin 89-års tale Kristi genkomst – talsmandens komme brugte Martinus udtrykket kosmologien: “Når det lille barn kommer til verden, er det en fødsel fra det åndelige plan til det fysiske arbejdsplan, og når man dør, forlader man dette plan og fødes på det åndelige plan, som jeg nævnte før. Der er således to fødsler, den første kalder jeg “fødsel et” og den anden “fødsel to”, og det vil blive fremtidens betegnelser i kosmologien.” (Kosmos nr. 7/2008, stk. 15).
10. Medarbejdere bruger betegnelsen Martinus Kosmologi allerede i 1956
Hvornår begyndte medarbejderne at anvende udtrykket Martinus Kosmologi? – Ifølge skriftlige kilder er det nye udtryk “Martinus’ kosmologi” første gang anvendt af Tage Buch i 1956 i en artikel, der handler om Martinus-bøger, som er blevet oversat med esperanto som brosprog til tredje sprog, f.eks. til engelsk og tjekkisk. Artiklens titel er La kosmologio disvastiĝas, Kosmologien udbredes. (Årskosmos 1956, side 63).
I 1956 skriver Mogens Møller, at mennesket i fremtiden vil blive herre over sit sind og kunne skabe verdens forenede stater eller et fredens rige. Han fortsætter: “Denne viden om de psykiske love i universet og sindets struktur er tilgængelig for søgende mennesker i dag. Den moderne åndsvidenskab eller kosmologi, som mennesker ofte, inden de har lært den at kende, fejlagtigt tror, er en ny sekt eller religion, har allerede givet mange søgende mennesker en hjælp til selvhjælp i den kaotiske situation, det enkelte menneske såvel som hele menneskeheden i dag befinder sig i.” (Årskosmos 1956, side 29-30).
I tre kosmosartikler, baseret på manuskripter helt tilbage fra 1940’erne, optræder ordet kosmologi mærkeligt nok også. Det drejer sig om artiklerne Forsynet, manus fra 4. oktober 1953 i Kontaktbrev nr. 2-3/1966 og senest i Kosmos nr. 7, 2006, Vejen til den sande lykke fra 6. juli 1947 i Kosmos nr. 21/1968 og Dom og beskyttelse fra 16. november 1947 i Kosmos nr. 25-26/1968. Ved en nærmere kontrol finder man imidlertid ikke ordet kosmologi i Martinus’ originalmanuskripter, det er indsat 1966-68 af Mogens Møller, da han bearbejdede artiklerne, formentlig fordi det i 1960’erne var blevet den mest anvendte betegnelse for Martinus’ værk. Mogens Møllers bearbejdelse af de omtalte artikler er alle godkendt af Martinus.
I et hæfte med information om Instituttets virksomhed fra 1960 med forord af Erik Gerner Larsson findes betegnelsen Martinus Institut for kosmologi.
Interessant er det, at allerede i 1957 blev Erik Gerner Larssons værk Kursus i Martinus Åndsvidenskab udgivet på engelsk med titlen Introduction to Martinus Cosmology i forbindelse med det nye arbejde i Indien.
11. I 1951 skriver Martinus om “et tredje og sidste testamente”
Martinus fortæller, at den ny titel Det Tredje Testamente var noget, der gradvist modnedes i hans bevidsthed, hvilket også skulle fremgå af den følgende historiske redegørelse.
Hvornår Martinus første gang mundtligt omtalte et tredje testamente vides ikke, men første gang i litteraturen er i Livets Bog 5, hvor stykoverskriften til stk. 1849 er: “Åndsvidenskaben som et tredje og sidste testamente”.
I 1947 påbegyndte Martinus udgivelsen af LB5, ved at de første 16 sider blev udsendt sammen med Kosmos og kontaktbrevene til abonnenterne på Livets Bog. Derfor står der først i bindet, at udgivelsesåret for LB5 er 1947. Men de sidste 16 sider af LB5 blev først skrevet, trykt og udsendt til abonnenterne i 1952. Ved antagelse af en nogenlunde konstant skrivehastighed og lidt interpolation har jeg regnet mig frem til, at Martinus må have publiceret stk. 1849 i år 1951.
Martinus gør her gældende, at Moseloven i større grad stimulerede familiekærligheden og forplantningsprincippet end den stimulerede næstekærligheden. På grund af menneskenes humane udvikling var Det Gamle Testamente derfor ikke fyldestgørende i det lange løb og måtte derfor suppleres med Det Nye Testamente. Men med menneskenes fortsatte intellektuelle udvikling er det for mange mennesker ikke længere fyldestgørende med trossætninger eller dogmer, og der kræves derfor en videnskabelig forklaring på Det Nye Testamente.
Martinus: “Er det ikke netop dette krav, der nu afføder en åndsvidenskab og derfor må blive et tredje og sidste testamente? – Efter dette testamente behøver intet menneske længere andres vejledning. Her kan det blive ført helt frem til dets egen store indvielse eller åndelige fødsel, hvorefter det selv vil være ophøjet til at være ét med Faderen og verdensbilledet og dermed selv være vejen, sandheden og livet.” (LB5 stk. 1849).
12. I 1953 omtales Det Tredje Testamente som en udviklingsfase
Første gang Martinus direkte bruger udtrykket Det Tredje Testamente er i foredraget Hedenskab og kristendom i Klint den 13. juli 1953, hvorfra manuskriptet blev bragt første gang i kontaktbrev nr. 12/1958. Her omtaler Martinus ikke Det Tredje Testamente som en titel på sit værk, men derimod som den sidste af tre udviklingsfaser.
Martinus: “Kristendommens udvikling kan deles i tre faser, den som repræsenteres af Det gamle Testamente, den som repræsenteres af Det nye Testamente, og endelig den, som vil blive repræsenteret gennem udviklingen af åndsvidenskaben, som vi kan kalde Det Tredje Testamente (Kosmos nr. 4/1987 og 11/2002).
Kristendommen blev allerede forkyndt i Guds ord til Abraham: “I din sæd skal alle Jordens slægter velsignes”. – Profeterne fortalte, at der ville fødes en konge af Davids slægt, en messias, som skulle bringe frelse og velsignelse til denne verden. Men selv om kristendommen spirede frem af jødedommen, er de gammeltestamentlige ord om gengældelse “øje for øje og tand for tand” ikke udtryk for kristendom, der netop baserer sig på modsætningen – tilgivelse.
Kernen i den tredje udviklingsfase er åndsvidenskaben, der skal føre kristendommen frem til sin fuldkommengørelse i en intellektualiseret og videnskabeliggjort form.
AMAZON – Ole Therkelsen
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download