OT046. Spgs. om udvikling, dødshjælp, vegetarisme og seksualitet. Lemvig 18.11.2017

OT046. Om udvikling, dødshjælp, vegetarisme og seksualitet er en spørgetime afholdt af Ole Therkelsen i Lemvig den 18.11.2017

Småbog nr. “Den ideelle føde” af Martinus. www.martinus.dk

Ole Therkelsen og martinus (1890-1981) — Ole Therkelsen og Martinus ved Villa Rosenberg i Martinus Center Klint, 15. juli 1959

Vegetarisme, sundhed og skæbne

Har ernæringen nogen betydning for menneskets evolution?

I darwinismen tillægges en overgang til en vegetarisk ernæring ikke nogen særlig betydning for menneskets videre udvikling.

I intelligent design går man imod teorien om en gradvis udvikling, og vegetarisme er ikke noget, man beskæftiger sig med.

Ifølge Martinus’ kosmiske analyser vil menneskets overgang til en vegetarisk ernæring derimod være et stort og meget afgørende skridt i både den humane og den biologiske udvikling. Martinus forudser, at i kraft af talentkernernes udvikling vil menneskets fordøjelsessystem på længere sigt ændre sig og blive mere forfinet efter overgangen til en finere og vegetarisk kost. (Bog nr. 5, Den ideelle føde).

Hvorfor er mennesket kommet ud i så mange forvildelser på ernæringsområdet?

De overfyldte sygehuse og hospitaler skyldes i stor grad menneskenes fejlagtige ernæring og indtagelse af giftige nydelsesmidler. Når det kan gå så vidt, skyldes det ifølge Martinus blandt andet, at det fra dyreriget nedarvede instinkt til udvælgelse af den sunde og naturlige føde er degenereret, og menneskets naturlige smagsevne er blevet sat over styr ved anvendelse af stærke krydderier og ved den gradvise tilvænning til produkter, der ikke har noget med sund og naturlig ernæring at gøre. Fra naturens side er smagsevnens opgave at skabe afsky eller ulyst over for unaturlig ernæring.

Martinus skriver: “Slægterne har gennem mangfoldige generationer i den grad vænnet sig til smagen af kødprodukterne, at denne fra at vække en naturlig afsky nu vækker en stor unaturlig vellyst. Ligesom organismen ved tilvænning af tobak, alkohol og andre unaturlige nydelsesmidler mister sin naturlige reaktionsevne over for disse giftstoffer, og disse derved bliver til “nydelsesmidler”, således taber organismen ved den megen tilvænning også sin naturlige reaktionsevne over for de i form af den animalske føde fremtrædende giftstoffer, hvorved disse ligesom tobakken og alkoholen vækker unaturlig lystfølelse. Men selv om tilvænningen i nogen grad hærder organismen imod giftstoffernes virkning, kan det ikke nægtes, at organismen i det lange løb bliver fuldstændigt undermineret. Denne underminering er hovedsageligt synlig gennem det okkulte syn, der kan følge individet gennem flere inkarnationer” (Bog nr. 5, kap. 8).

Hvad er narko-animalsk ernæring?

Den narko-animalske ernæring inkluderer animalske kødprodukter, øl, vin og spiritus samt tobak og narkotika, og den er ifølge Martinus meget ødelæggende for sundheden. Selv om det af de fleste anses for naturligt og rigtigt at spise kød, mener Martinus, at det for mennesket af i dag er at betragte som en last. Frigørelsen fra kødspisningen består i en tilvænning til naturlige produkter, så den forkvaklede smagsevne kan omskabes til igen at reagere imod de for organismen skadelige stoffer. Før tilvænningen til tobak og alkohol reagerede smagssansen også meget stærkt mod disse produkter.

Menneskenes overgang til den rigtige menneskeføde sker ifølge Martinus ikke kun ved almindelig oplysning i form af skrift og tale, men også ved den erfaringsdannelse og de sygdomme, der følger af at underminere sundheden med den narkotisk-animalske ernæring.

Martinus: “Og det er denne underminering, der i form af alle eksisterende organiske sygdomme er den største agitator for menneskenes udvikling hen imod den virkelige menneskeføde. Og da sygdommene tager til i samme grad som menneskenes ernæringsforvildelser tager til, og en absolut sundhed eller sygdomsfri tilværelse dermed er umulig, så længe lasten eller den narkotisk-animalske ernæringskilde bibeholdes, vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme til sidst blive ført mod en renere ernæringskilde, mod den absolutte sundhed” (Bog nr.5, kap. 8).

Elsker hverandre. Symbol nr. 44. © Martinus Institut. www.martinus.dk — Symbol nr. 44 af Martinus har titlen: “Elsker hverandre”.
Symbolet er udgivet i bogen “Det Evige Verdensbillede, bog 4”

Hvorfor dræbe dyr, når det ikke er nødvendigt?

Biokemien og ernæringsforskningen viser, at det for mennesket ikke er nødvendigt at spise kød. Man hører ofte selv fagfolk sige, at det ikke er muligt at få en sufficient kost som vegetar, men det er en overtro, som er videnskabeligt modbevist. Når mange mennesker, til og med læger og videnskabsmænd, siger, at man ikke kan leve uden kød, er det mere farvet af deres egen personlige glæde ved kødspisning end af ernæringsvidenskab.

Martinus forudså, at den videnskabelige forskning efterhånden ville nå frem til at vise, at den animalske ernæring er skadelig for mennesket. Denne forskning tog sin begyndelse tilbage i 1950’erne, hvor man begyndte at komme på sporet af, at animalsk fedt kunne være årsag til hjerte-karsygdomme. Nylige store kræftundersøgelser i USA konkluderer, at frugt og grøntsager beskytter mod kræft.

Det er klart, at det er nødvendigt for visse dyrearter at æde kød. Men hvis man er imod vold og blodsudgydelse, hvorfor så spise kød, når det ikke er nødvendigt? – En højere og mere human udvikling afspejler sig i, at mange mennesker i dag ikke ville spise kød, hvis de selv skulle slagte dyrene. Flere og flere mennesker engagerer sig i kampen for dyrenes velfærd. Inhumane former for dyrehold og dyretransporter er kommet mere i fokus i medierne. Dyrenes velfærd kommer oftere op i politiske spørgsmål. Denne i udviklingens gang stigende interesse for dyrenes velfærd er et udslag af menneskenes voksende intelligens og humanitet.

Britiske forskere er sikre: Kloge mennesker er oftere vegetarer end de mindre kloge. I Catharine Gale’s undersøgelse, der den 15.12.2006 blev publiceret i British Medical Journal, målte man tilbage i 1980 intelligenskvotienten hos 8.179 børn. Da man for nylig vendte tilbage til de voksne børn, fandt man, at 4,5 % af dem var blevet vegetarer, og at det havde en klar sammenhæng med deres IQ: Mændene, som var blevet vegetarer, havde en gennemsnitlig intelligenskvotient på 106 mod 101 hos kødspiserne. De kvindelige vegetarer scorede 104 på IQ-skalaen, mens kødspisere scorede 99. Selv når man justerede resultaterne for faktorer som socialklasse og uddannelsesniveau, var forskellen signifikant.

Praktiserer man ikke også det dræbende princip som veganer og vegetar?

I forbindelse med det meste af den vegetabilske føde er man også nødt til at slå planten ihjel. Men det er ifølge Martinus alligevel et mindre onde at spise planter end dyr, da planter uden nervesystem ikke kan føle virkelig smerte som dyrene. Dermed være ikke sagt, at planter ikke kan opleve noget i den fysiske verden og f.eks. opleve ubehag ved at blive lemlæstet, men denne oplevelse er på grund af det manglende nervesystem af meget svag og anelsesmæssig karakter. Martinus taler om, at planter har anelsesbevidsthed, mens dyr med nervesystem og de deraf følgende fem fysiske sanser kan opleve realistisk smerte og velvære i den fysiske verden.

Da mennesket ikke kan leve af mineralsk materie, må det ernære sig ved organisk føde, der består af to dele: vegetabilsk og animalsk føde. I overensstemmelse med vegetarisk praksis viser den moderne ernæringsforskning: Det er ikke nødvendigt for mennesket at spise kød, men det er nødvendigt at spise organisk føde. Mennesket kan altså fravælge den animalske føde og derved praktisere det dræbende princip i mindre grad ved sin fødeindtagelse. Hvis man blandt de animalske produkter indtager mælkeprodukter og æg, praktiserer man det dræbende princip i mindre grad, end hvis man slår dyret ihjel og spiser dets organisme. Organismen er beregnet til dyrets egen livsoplevelse, mens æg og mælk er beregnet til næring. Æg og mælk kan anbefales til den begyndende vegetar, men efterhånden vil man også forlade det, bl.a. fordi man er med til at støtte hele kødproduktionen og slagteri-industrien ved at købe æg og mælkeprodukter.

Veganer eller vegetar

Den vegetariske føde kan yderligere inddeles i en grovere og finere del. Når man spiser den grovere del af den vegetabilske ernæring, praktiserer man det dræbende princip i større grad, end hvis man spiser den finere del. Til den grovere del hører rødder, stængel og blade, altså kort sagt plantens organisme, som er dens livsoplevelsesredskab. Til den finere del hører de plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation, og som i øvrigt også er beregnet til at være en naturens gave til føde for dyr og mennesker. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke planten ihjel og spiser ikke dens organisme, som i øvrigt naturligt er henvisnet før høsten. Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for der kan planten leve videre i bedste velgående selv efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for den “ideelle føde” for fremtidens højere udviklede mennesker, og desuden praktiseres herved den mindste grad af drab, som er muligt ved menneskets fødeindtagelse.

Hvorfor bliver man vegan eller vegetar?

Der kan være mange årsager til, at man bliver vegetar. Nogle bliver det af økologiske årsager, for at spare på jordens ressourcer, nogle bliver det af sundhedsmæssige eller af religiøse årsager, nogle måske også af økonomiske årsager. Der kan altså være mange grunde til at blive vegetar, men i den naturlige evolution er den sluttelige årsag til, at man bliver vegetar, helt enkelt, at man ikke kan nænne at være med til, at dyrene skal dræbes. Den højeste motivation og den ædleste grund til at blive vegetar er altså, at man etisk og følelsesmæssigt ikke kan medvirke til drab og blodsudgydelse. Menneskene i dag er pattedyr, der hører til dyreriget, men de vil i evolutionen efterhånden udvikle sig frem til et nyt rige, det rigtige menneskerige, hvorfra man engang vil se tilbage på fortidens barbari. Martinus beskriver det på følgende måde:

“Man vil med forfærdelse læse om menneskenes ligæderi, om hvorledes menneskenes kærlighed til dyrene i stor stil kun var en kannibals kærlighed til kød. På pragtfulde museer vil store økser, dolke, slagteknive, jagtgeværer, fiskekroge og andre mordinstrumenter til fremtidens mennesker tale deres tavse sprog om svunden primitiv mentalitet. Gennem historiske værker vil man i en sygdomsfri tilværelse med gysen læse om nutidens syge menneskehed, dens tuberkulose, kræft, nyrelidelser, galdesten, forkalkning, hjertefejl, fordøjelsesbesværligheder, nervøsitet osv. og i sandhed få bekræftet Jesu ord, at hans rige ikke var af denne verden.” (Bog nr. 5, kap. 26)

Hvordan er det sundhedsmæssige aspekt ved kødspisningen?

Kød er sund ernæring for løver og tigre, hunde, katte og andre rovdyr, men ikke for det moderne nutidsmenneske, der står på et højere udviklingstrin med et højere vibrationsniveau. På grund af denne forfinelse af mennesket er kødet blevet for grov en ernæring, og selv om man til en vis grad kan afhjælpe dette ved at koge og stege kødet, er det stadig for stor en belastning for mennesket at nedbryde og fordøje kødet. Hvis man dagligt spiser kød, fører dette ifølge Martinus til en permanent overanstrengelse, der kan give sig udslag i en svækkelse af organismen, der fører til en række sygdomme især i forbindelse med fordøjelsesorganerne, mave, tarm, bugspytkirtel, lever, galde osv. Også i disse tilfælde skulle det være muligt at eftervise Martinus’ analyser rent empirisk.

Ernæringen skal afstemmes efter det aktuelle udviklingstrin, og på vort nuværende udviklingstrin er en blanding af frugt på den ene side og korn, kerner og rod-, stængel- samt bladprodukter på den anden side en passende kombination. Til en begyndelse kan man som lakto-ovo-vegetar godt spise æg og mælkeprodukter, men efterhånden vil man også forlade disse animalske produkter, der i det mindste ikke direkte er baseret på drab og ligæderi. Senere vil folk blive veganere, fordi de generelt får den holdning, at dyrene ikke skal være vore slaver.

Den vegetariske ernæring

I løbet af udviklingen vil menneskene efterhånden også forlade den grovere del af den vegetariske ernæring af blade og rødder for mere og mere at gå over til frugternæring. Martinus advarer dog mod allerede i dag udelukkende at leve af frugt, for det hører normalt til et senere udviklingstrin.

Pointen i Martinus’ lille bog “Den ideelle føde” er, at man af kærlighed til dyrene vil holde op med at spise kød. Man kan ikke nænne at være skyld i, at dyrene skal slås ihjel. Det rene frugtkød er den ideelle føde på langt sigt, fordi det repræsenterer den mindste grad af drab blandt de organiske fødeprodukter, der er til rådighed her på jorden. Martinus har især beskrevet sit syn på den menneskelige føde i symbol nr. 38 “Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde” i DEV4 og i den lille bog nr. 5, “Den ideelle føde”. Om veganisme og vegetarisme. (veganerpartiet, vegetarisk forening)

Hvad er den skæbnemæssige konsekvens af kødspisning?

I Østen taler man om karmaloven, hos os om skæbneloven og i Bibelen om, at man skal høste som man sår, eller gøre det mod andre, som man vil, de skal gøre mod en selv. I daglig tale siger man: “Smil til verden, og verden smiler til dig”. Martinus forklarer også skæbneloven som et spejlprincip (LB4 stk. 1262).

I fysikken har man Newtons 3. lov: aktion = reaktion, hvilket vil sige, at vi ikke kan handle, uden at det har bestemte konsekvenser. Vi må tage konsekvenserne af alle vore handlinger. Når vi som voksne opdrager børn til at tage konsekvenserne af deres handlinger, burde det jo være let at forstå, at vi voksne også selv må tage konsekvenserne af vore egne handlinger. Ja, hele videnskaben er baseret på loven om årsag og virkning.

Det har ifølge Martinus alvorlige skæbnemæssige konsekvenser at være kødspiser, fordi man derved er årsag til, at dyrene bliver dræbt. Menneskene slår dog ikke dyrene ihjel, fordi de hader dem. Da der ved slagtningen ikke er iblandet vrede og had, oplever dyrene det mere eller mindre som en ulykke, når de bliver slagtet. Da skæbneloven virker som en slags spejlprincip, kan kødspisere få ulykkesskæbne, de kan f.eks. blive sårede eller dø ved fly- og bilulykker. Det har også en alvorlig konsekvens at gå på jagt, at fiske og spise animalske produkter fra havet. Drukneulykker, store og små ulykker i hjemmet og på arbejdet kan også være konsekvensen af kødspisning.

Vegan, vegetar eller kødspiser

Martinus bebrejdede ikke mennesker, at de spiste kød. Han var alles ven og holdt af alle mennesker, uanset om de spiste kød eller ej, uanset om de var rygere eller ej, uanset om de drak alkohol eller ej, men han ville blot gerne informere om konsekvenserne af disse ting. Hvis man ønskede en bedre sundhedstilstand og beskyttelse mod ulykker, måtte man ifølge Martinus blive vegetar.

Det vil vise sig, om ernæringsvidenskaben efterhånden vil kunne bekræfte Martinus’ analyser af vegetarismens sundhedsfremmende virkning.

Med hensyn til dette at kødspisning skulle kunne være årsag til ulykker, ville det eventuelt kunne bekræftes empirisk ved at lave en videnskabelig undersøgelse af, om der er nogen statistisk sammenhæng mellem dødsfald og kvæstelser ved ulykker og dette, at man er 1. jæger og fisker, 2. kødspiser og 3. vegetar. En sådan videnskabelig undersøgelse er mig bekendt endnu ikke blevet lavet ud fra ulykkesstatistikkerne. Men på hospitaler og hos forsikringsselskaber kunne man indsamle mange oplysninger til en undersøgelse af, om der eventuelt kunne være en korrelation mellem forekomsten af ulykker på den ene side og drab på dyr samt kødspisning på den anden side.

Har Martinus en logisk begrundelse for skæbneloven, der siger, at man må høste, som man sår?

Martinus argumenterer for, at noget livløst ikke kan være ophav til en bevægelse. Kun noget levende kan være årsag til en bevægelse (se stk. 3.11). Jeget – det levende i det levende væsen – må derfor være årsag til enhver bevægelse. Da enhver bevægelse ifølge Martinus kun kan gå i krumme eller cirkelformede baner, må den nødvendigvis vende tilbage til ophavet – jeget. Kernen i argumentet for skæbneloven er altså: Da bevægelse kun kan foregå i cirkelbaner, må enhver udsendt energiimpuls vende tilbage til afsenderen – det evigt eksisterende jeg.

Når et væsen for eksempel har begået et mord, altså udført en eller anden handling, der repræsenterer en vis energikoncentration, transformeres den til åndelig materie, der forplanter sig ud i verdensrummet (Kosmos nr. 2/1996). Princippet i kødspisning er f.eks. ulykke. Det opleves for dyrene som en ulykke at blive slagtet. Den elektrisk-magnetiske energistråle, der udsendes, repræsenterer ikke den konkrete handling, men princippet i handlingen. Ifølge loven for bevægelse kan ingen energiimpuls gå i lige linje, men kun i cirkelbaner. Derfor må den nødvendigvis komme tilbage til sit ophav med en virkning, som svarer til den, der blev udsendt. Med dette som baggrund kan skæbneloven forstås som en naturlov, på lige fod med tyngdeloven og de elektromagnetiske love.

Reinkarnation, karma og skæbneloven

De omtalte cirkelbaner kan ifølge Martinus være så umådelig store, at de undertiden er flere hundrede år på rejse, også selv om disse skæbne-energiimpulser bevæger sig med hastigheder over lysets hastighed (Bog nr. 5, kap. 6). Den største hastighed i den fysiske verden er lysets hastighed. Når man går over lysets hastighed, går man ifølge Martinus ind i den åndelige verden. Hvis noget overskrider lyshastigheden, vil det blive dematerialiseret og gå fra de kendte tre tilstandsformer fast, flydende og gasformig over i en fjerde tilstandsform, som han kalder for den åndelige eller stråleformige tilstandsform. Omvendt vil noget fra den åndelige verden, der går under lyshastigheden følgelig blive materialiseret i den fysiske verden. Martinus har skrevet om materialisation i LB2 stk. 361, LB5 stk. 1936, bog nr. 22C og Kosmos nr. 3/2005 og nr. 8/2006.

Fra Martinus’ side er der ikke tale om spekulationer eller teorier. For ham er det virkelige kendsgerninger, idet de skæbnedannende stråler i deres cirkelbaner med kosmisk bevidsthed kan følges igennem verdensrummet og iagttages med samme lethed, som de fysiske realiteter kan iagttages med fysiske sanser (Bog nr. 5, kap. 6). Disse udsendte skæbne-energier tilhører det, som han kalder væsenets evighedslegeme, som man kan læse mere om i DEV1 kap. 16, hvor symbolet over evighedslegemet også er forklaret. Se evt. også Martinus’ analyser af dette emne i DEV3 stk. 32.13 og LB3 stk. 750-751.

Martinus og de ungemennesker 12.08.1978 ved Bagsværd sø — Sofienholm i Bagsværd. Gruppefoto den 12.08.1978 dagen efter Martinus fødselsdag

Er det rigtigt, at universet krummer?

Ovenstående spørgsmål fik jeg selv lejlighed til at stille Martinus. Sommeren 1980, godt et halvt års tid før hans bortgang, havde jeg holdt mit første foredrag i Martinus Center, Klint, og i den anledning blev jeg en torsdag aften nogle måneder senere inviteret med til det ugentlige teselskab med Martinus. Ved den nyligt overståede eksamen i Astronomi 1 på Københavns Universitet havde jeg trukket et spørgsmål om big bang: Kosmologiske udviklingsmodeller. Hvis man sammenholder Einsteins relativitetsteorier med det kosmologiske princip, der handler om, at rummet er omtrent ens i alle retninger, bliver konsekvensen den, at universet krummer. Man må forlade den plane geometri og i stedet anvende den krumme geometri for at kunne opstille en matematisk model til beskrivelse af de astronomiske observationer af bl.a. galaksernes flugthastigheder. Ved hjælp af denne krumme geometri fås en model af universet, hvor der hverken findes rette linjer eller plane flader. En energi kan således her kun forplante sig i krumme baner.

Ole stiller spørgsmål til Martinus 11.08.1978. Sofienholm. Bagsværd Sø

Ved det omtalte teselskab benyttede jeg så lejligheden til at spørge Martinus: Er det rigtigt, at universet krummer? – Svaret kom prompte fra den 90-årige: Nej, det er energierne, der går i kredsløb!

For mig var det et meget tankevækkende svar. Nej, måske skal man ikke forveksle årsag og virkning: Universet krummer, fordi energierne kun kan gå i krumme baner eller kredsløb. Universets krumning og Einsteins relativitetsteorier er nok det nærmeste, man kommer et naturvidenskabeligt bevis på Martinus’ analyser af skæbneloven og loven for bevægelse.

AMAZON – Ole Therkelsen

www.oletherkelsen.dk

www.varldsbild.se

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

https://www.gyldendal.dk

https://www.saxo.com/dk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk