At give sit liv

Ole Therkelsen holdt foredraget på Martinus’ fødselsdag den 11. august 2017. Med ordene om, at ingen har større kærlighed end den, der giver sit liv for andre, undersøger han både Kristus’ eksempel, Martinus’ livsindsats og den gradvise udvikling mod næstekærlighed og kosmisk bevidsthed.

Transskription til gennemgang: Teksten nedenfor er fremstillet automatisk ud fra den oprindelige lydoptagelse. Den er publiceret som prøveversion, så kvaliteten kan vurderes, og kan derfor indeholde fejl i ord, navne og tegnsætning.

Fuld transskription

Det er i dag fredag den 11. august 2017. Og det er jo Martinus’ fødselsdag i dag. Det er hans 127 års fødselsdag i dag. Og det er lige før, at det får indflydelse på mit foredrag. Temaet, det er jo, at livet er en hjertesag. Og min titel, det er at give sit liv for andre. Og det er jo nemt at regne ud, hvor den titel kommer fra. Den kommer jo fra Det Nye Testamente. Der, hvor Jesus siger, at ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for andre. Og så havde jeg jo tænkt på, at jeg skulle tale en hel masse ud fra det. Men nu, da det er Martinus’ fødselsdag, så skal man jo heller ikke helt glemme, at Martinus har også givet sit liv for os.

Verdensgenløsernes livsindsats

Og det var jo heller ikke nogen helt nem sag for Martinus at skulle dykke ned på denne planet og undervise sig i de her ting. Og Martinus skriver om denne situation i Livets Bog Bind 6. Og i Livets Bog Bind 6, der er der jo en fantastisk passage. Og det er der, hvor det udviklede menneske får kosmisk bevidsthed. Og der beskriver Martinus så, hvad man oplever, når man får kosmisk bevidsthed. Og det har han så gjort på en meget smuk måde ved det, han siger. Og så sagde Gud til Gudesønnen, som altså er ved at blive indviet. Kolon. Anførselstegn begyndt. Og så hører man altså, hvad Gud siger til Gudesønnen. Men det er jo så altså det, vedkommende oplever under indvigelsen.

Og der er vel 60 sider i Livets Bog om, hvad Gud siger til Gudesønnen, eller hvad man oplever. Og det er så, den siger kan være stykket 2088 til 21, 30, altså 40 stykker. Og det er en meget interessant passage. Og ved stykket 2121, der begynder han så at forklare om, at disse indvigede væsener skal under tiden også hjælpe med til at få mennesker ud af mørket. De skal altså påtage sig at undervise i en mørk og en dunkel verden. Og der kommer Martinus også ind på, at der er jo en kæmpe kontrast på den bevidsthed, som Kristusvæsener har. Og den bevidsthed, man har her på jorden. Martinus skriver jo også i sin forklaring af symbolet, den kosmiske stråleglans.

Jordens kosmiske stråleglans, som er i Livets Bog bind 1. Og der skriver Martinus jo, at denne stråleglans, det var en lille smal bræmme rundt omkring jordkloden, denne lyskrans, for 2000 år siden. Og det var jo også der, da vi havde det barbariske romerige. Ja, vi vikinger her, vi havde jo også slaver for 1000 år siden, og for 2000 år siden havde man slaver. Og der i Kolosseum var det jo folkefornøjelse at se folk blive et af vilde dyr, og se gladiatorer slå hinanden ihjel. Det var jo virkelig en primitiv verden at dykke ned i. Og der beskriver Martinus jo så, hvilken umådelig kærlighed, hvilken sympati de har for deres yngre brødre i udviklingen.

Og altså, de skyer ikke noget middel for at komme ned at hjælpe deres yngre brødre frem i udviklingen. For at hjælpe dem ud af mørket. Og der siger han jo altså også, at de giver deres liv for at hjælpe disse. Men de gør det jo med glæde og af hjertet. Og han kommer også derind på, at de skal jo så inkarnere i en fysisk krop. Men der bliver de nødt til at tage til takke med de organismer og de arveanlæg, der findes på jorden. Så derfor siger han, at det kan godt lade sig gøre, at de kan tilpasse deres høje ånd til sådan en lidt lavere og stående organisme. Og Martinus forklarer jo selv, at for hans vedkommende, så måtte han også dukke ned i en krop, der ikke svarede til hans egentlige udviklingstrin.

Det ville måske svare til, at vi skulle inkarnere i en abekrop. Jeg er jo sådan lidt sportsinteressert. Nogle gange kunne jeg godt tænke på at være nummer et og den bedste osv. Men så risikerer jeg jo bare at inkarnere på abernes planet. Så kan jeg gå der og spille klog. Men det giver jo nok en hel del knuks og besværligheder. Det er nok ikke så sjovt at dykke ned i sådan en lavere verden. Men det kan åbenbart godt lade sig gøre ved hjælp af en række små mirakler. Så kunne Jesus og Martinus godt komme i sådan en krop. Men det er i øvrigt også der, Martinus behandler det her specielle problem med, at disse verdensgenløsere derfor vil have en sygdomsrisiko.

Fordi de er nødt til at tage til takke med ufærdige forældres ufærdige arveanlæg. Og jeg kommer til at tænke på, en gang jeg var i Stockholm, var der en spørgetime, hvor man gik meget ind på at tale om, om nu Jesus havde været vegetar eller ej. Og det blev jo sådan et meget hit emne, om Jesus havde været vegetar eller ej. Og så gik jeg i svaret ind på, jamen, det er planlagt af forsynet, Så det er, som det skal være. Jeg kan ikke forestille mig, at der er overenskomstforhandlinger, tarifforhandlinger, når en verdensgenløser skal inkarnere. Så kommer man hen på Guds kontor, og han mangler lige en verdensgenløser til planet A38. Og så siger så denne verdensgenløser, Hvis jeg ikke bliver vegetar, så vil jeg ikke ned på den planet og være verdensgenløser.

Det kan jeg så ikke forestille mig. For han siger jo netop, jamen, de vil påtage sig hvad som helst. Og det er jo så indenbart, fordi forsynet planlægger jo hele missionen, hvordan den skal udføres, hvordan den skal starte og slutte. Og det er jo også interessant, at Jesu mission, den er jo også nøje planlagt fra åndelige side. Og det er profeteret i Det Gamle Testamente om, hvad han skulle gå igennem, hvad han skulle korsfæst. Jeg tror også i fremdeles sted, der står, at han skal nægler igennem hænder og fødder. Så det er jo virkelig planlagt fra forsyns side af, hvordan missionen bedst kan lykkes. Om så Martinus havde også spist kød som barn, eller kage, eller hvad der er.

Jamen, det er planlagt af forsynet, sådan som missionen bliver udført på bedste vis. Og det hørte jo så til Jesu mission, at han skulle lave mirakler, så kunne folk tro på ham. Men for Martinus vedkommende lå det i hans mission, at han skulle være så almindelig som muligt. Han måske helst ikke adskille sig fra andre mennesker. Så derfor gjorde Martinus også noget ud af at klæde sig, ligesom alle andre gjorde, og opføre sig ligesom folk gjorde i al almindelighed. Og en interessant ting ved Martinus, det var jo også, at han forblev medlem af den danske folkekirke indtil sin død. Han kunne jo godt have meldt sig ud af folkekirken, men han skulle ikke danne skole på den måde.

Han skulle leve ligesom almindeligt som andre mennesker. tænk nu, hvis Martinus havde meldt sig ud af folkekirken, så skulle alle foredragsholdere meldt sig ud af folkekirken, så skal alle interesserede meldt sig ud af folkekirken. Jamen det er jo ikke særlig vigtigt, om man er medlem af folkekirken eller ej. på det område skulle Martinus ikke danne skole. Så er det jo rigtigt nok, at Martinus han drak te og spiste kager. Og da vi så fik helseprofeten Bertil Ekstrøm ned på Martinus Institut, så sagde han også, Hvad Martinus, spiser du kager? Og han var jo opdraget i Sverige i helsekostrørelsen, og det var jo arahverland med råkoster og sund mad.

Så hvad skulle den stakkels Martinus sige? Jamen han sagde, Det hører ikke med til min mission at danne skole på dette område. Og så klarede han nogenlunde frisag med det. Men for eksempel hørte det jo med til Martinus mission, at han ikke skulle rydde tobak, han skulle ikke drikke alkohol, og han skulle ikke spise kød. Det hører da med til hans mission. Og en meget interessant detalje, synes jeg, det er, at han følte, at det var meget vigtigt, at han blev balsameret. Og på de sidste ti år af sit liv, der diskuterede han jævnligt med rådsmedlemmerne, hvordan hans bisættelse og hans begravelse skulle være. Og der ønskede Martinus, at hans krop ikke skulle brændes, og at den heller ikke skulle gå i opløsning ved forrødnelse ved at blive gravet ned i jorden.

Fordi Martinus kunne se, at der er liv i liget, han brugte engang et udtryk, der er en astral udstråling fra livet. Og det kan man jo slet ikke fatte fra den fysiske side, fra naturvidenskabens side. Så ser det ud til, at livet er fuldstændig dødt. Men Martinus kunne se, at der er noget liv nede i mikrokosmos, som vil have skade af at blive brændt af ild, eller blive forbrændt i bakterienes fordøjelse. Så derfor var det meget vigtigt for Martinus at blive balsameret. Så er det nogen, der tror, at han skal hyldes ligesom Lenin og Mao, og det er noget stort med ham. Men jeg kan garantere, at Martinus ønskede ikke noget for sig selv, som han ikke ønskede for andre.

Så derfor var det en vigtig ting for Martinus, at han skulle gå i forvejen med et godt eksempel på dette punkt. Hvorvidt det var en stor ting ved hans mission, men han syntes alligevel, at det var vigtigt, at det blev dokumenteret, at han ikke havde studeret, men at han var kommet til hele sin viden igennem sig selv. Martinus havde jo altså en fuld udviklet kosmisk bevidsthed, og han kom altså til sin viden igennem sig selv. Han havde personlig adgang til vidensoceanet. Og på et tidspunkt, så var der en medarbejder, som blev sendt op til Sindal med en båndoptager, og Martinus ønskede, at folk, som havde kendt ham som ung, før han fik kosmisk bevidsthed, blev interviewet, sådan så de kunne bevidne, at han havde ikke studeret og læst.

Og jeg synes jo også, at da Martinus ønsker i den grad, at holde sin person i baggrunden, så synes jeg jo også, og det synes de fleste Martinus interesserede også, at det er jo meget sympatisk, at Martinus siger, at det jeg har oplevet, det er noget alle andre vil komme til at opleve efter mig. Og det er jo også meget sympatisk, at i den sidste ende skal man ikke tro på Jesus og Buddha og Mohammed, man skal ikke tro på lærermestre, man skal ikke kanalisere sin viden fra væsenet på det åndelige plan. Man skal blive et selvstændigt tænkende væsen, som selv får en personlig adgang til selve vidensoceanet. Og det synes Martinus var vigtigt. Han mødte jo så tit.

Det er så mange, der siger til mig, at de må da have studeret, siden de kan skrive sådanne bøger. Men det har jeg altså ikke, siger Martinus. Inde på Martinus Institut er vi ved at bearbejde nogle kursusfordrag, som Martinus har afholdt. Og de vil nok blive publiceret om et års tid. Og der er så et kursusfordrag, hvor Martinus går ind på det der med, at folk siger til ham, at de må da have studeret, siden de kan skrive så meget. Og der siger Martinus meget direkte, Jeg har haft kosmisk bevidsthed i flere tidligere liv. Og så argumenterer han med, og derfor kom det så hurtigt til mig i denne inkarnation. Jeg skulle ikke lære noget i denne inkarnation.

Det var en gammel viden, jeg havde med mig. Og derfor kom det så hurtigt. Og så forklarer han jo så, at han havde oplevet ting, som han ikke rigtig kunne beskrive. For han havde jo kun gået i en landsbyskole på landet omkring århundredeskiftet ved 1900. Han gik i skole fra 1897 til 1904 i en landsbyskole, hvor man næsten ikke var i skole om sommeren, fordi man skulle være hyret og dreng og hjælpe til ved landbruget. Og han siger, han har kun skrevet nogle ganske få breve til sin plejemor. Han havde ikke rutine i de der ting, så han var slet ikke trænet og øvet i sådan nogle ting. Så derfor sagde han, at han søgte efter ord, som kunne beskrive nogle af de ting, han havde oplevet.

Og han siger ligefrem, ja, jeg sugede fremmede ord til mig, som en tør svamp suger vand. Han sugede disse ord til sig. Og han var virkelig fokuseret på at finde ord, som kunne beskrive det, han havde oplevet. Og derfor siger han så, at ret hurtigt, så fik han et ret stort ordforråd og kunne beskrive de der ting. Så på en måde hører det jo næsten også med så til Martinus’ mission inden. De ting, der hører med, det var, at han skal være et levende eksempel på, at man kan komme til den allerhøjeste viden igennem sig selv. Ved mine spørgetimer har jeg så tit mødt det spørgsmål. Jamen, Martinus, han må da have kanaliseret. Martinus må da have fået sin viden fra et andet væsen.

Og det gør Martinus’ altså gældende. Det er ikke tilfældet. Han forklarer også, at med en fuldt udviklet intuitionsevne, han siger, da han fik kosmisk bevidsthed, at han fik ikke bare en ny sanseevne, han fik et nyt sanse-sæt. Vi ser jo her på de fysiske planer, at vi har fem fysiske sanser, men han fik et helt nyt sanse-sæt. Og da han fik sin kosmiske bevidsthed, siger han, at han fik åbnet for alle psykiske evner. Det vil sige, at Martinus bliver også clairvoyant. Han siger så, at med sit clairvoyante syn, det var i farver. Altså, så siger han så også, at han fik mulighed for at undersøge, hvad det vil sige at gå ud af kroppen. I, der har læst, erindringsbogen har måske set, at Martinus fortæller, at på et tidspunkt, da han sad i sit liværelse, på Jagtvej 52 af, og spiste sin aftensmad, så så han lige pludselig sig selv sidde og spise ved bordet.

Og det var sådan næsten en chokerende oplevelse for ham, at han spontant var gået ud af kroppen, og så kunne han se sig selv sidde og spise der. Og det var jo en meget speciel oplevelse. Og da han så havde fået kosmisk bevidsthed, så bad han til Gud om at få at vide, hvad er meningen med sådan noget. Og der er det jo så, at han fik lov til at opleve, at gå ud af kroppen. Og der er igen i erindringsbogen, han fortæller, hvordan han kommer til en sydhavsø, hvor der er en mand, en ond mand, som er ved at snige sig ind på en biavler, på en sydhavsø, og han vil myrde denne mand. og så er Martinus gået ud af kroppen, og så går han imellem de to mennesker, som sådan en lys skikkelse, lys gestalt.

Og så er ham, den potentielle morder, han ser Martinus og bliver redselslag og flygter. Og så forstår Martinus, Nå, det kan man også bruge det her, til at gå ud af kroppen med. Og jeg tror også, nu kan jeg ikke lige huske detaljerne, men at han også fik lov til at se den gyldne stad i Jerusalem, en gang han gik ud af kroppen og se Judas’ ageren, den der ager, der blev købt for de penge, som Judas fik udbetalt. Så bad Martinus om at få det lukket. Nu havde han set, hvad det kunne bruges til. Og formentlig, så kunne Martinus også helbrede, og lave mirakelhelbredelser. men han bad om at få det lukket ned. Og han fik jo altså den evne, at han kunne mærke folks sygdomme.

Kosmisk følsomhed og særlige evner

Men når han så var i en meget tæt pakket sporvogn eller bus, og så var i nærheden af syge mennesker, så kunne han selv blive helt dårlig. Han fik altså faktisk, han kunne føle de samme smerter og lidelser, som den, der stod ved siden af. Og der kender jeg måske nok historien, at han kom til at stå ved siden af en meget syg mand i sporvognen. Han blev helt svimmel og dårlig. Og vognstyreren, han havde troet Martinus var fuld, og han kommanderede Martinus ud af sporvognen, fordi han ikke ville have fulde mennesker, der vankede rundt. Og han gik ud på Nørrebrogade, eller Jagtvej, og faldt ned i en kælderopgang. Og så var der nogle unge mennesker, der hjalp ham op.

Og så siger de, jamen, de er jo ikke engang fuld. Nej, det var Martinus jo ikke. Han havde det godt nok, men det har virket så stærkt ind på hans sanser. Alf Lundbæk skriver i sin dagbog, at Martinus havde været i biografen og set en film, Synnøve Solbakken, af Bjørnstjerne Bjørnson, som nogen måske har læst. Og i den bog er der så sådan et slagsmål, hvor man slår hinanden med knytnæver. Og det kunne Martinus slet ikke tåle at se. Han var jo blevet alt for følsom, så det bad han også om at få lukket ned for. Så han siger, at han fik åbent for alle psykiske og åndelige evner, men han bad om at få lukket ned for det hele. Martinus skulle kun bruge én afdeling af den kosmiske bevidsthed.

Og det var den, med hvilken han skulle skrive kosmiske analyser. Og det skete så alligevel en gang, imellem han kunne få en spontan vision. Og så sagde han, Jamen, det var i farver. Det var mit clairvoyante syn. Jeg har tre små eksempler på, at han kom til at se noget i farver. Ikke fordi han ville, men på sine helt gamle dage, sad han sammen med en medarbejder i sin dagligstue. Og så spørger han, kan du se de der blomster på gulvtæppet? Nej, det kunne den anden godt nok ikke. Jamen, Martinus han så, altså det var en smuk blomster, og blomsterne vejede lidt i vinden, og så videre. Nej, det kunne den anden ikke se. Nå, ja, siger Martinus. Nu har jeg i 60 år arbejdet med det åndelige.

Så efterhånden er skillevæggen mellem det åndelige og det fysiske blevet så tynd, så nogle gange, så kunne han godt sådan spontant, uden at ville, få det der clairvoyante syn. Martinus var jo meget pligtopfyldende, da han begyndte at skrive på Livets bog, for alvor, deromkring 1928, 1930, så tilbyder fabrikant Alf Lundbæk ham en rejse. Han synes, Martinus trængte til at få en ferie. Han spurgte, om Martinus ikke kunne tænke sig at få en uges ferie i Italien, for eksempel. Om Martinus ikke kunne tænke sig at se pyramiderne i Ægypten. det kunne han jo godt undersøge af psykisk vej, men det ville jo selvfølgelig være noget andet at komme der rent ned, rent fysisk set.

Men nej tak, han måtte skrive på Livets bog. Og han, Alf Lundbæk, han skrev en dagbog, det hedder Dage med Martinus fra 1928 til 1932. Så glæder han lidt ud af billedet. Nej, Martinus skulle skrive Livets bog. Og den blev han færdig med i 1960. Da Martinus var 70 år gammel, der blev han færdig med Livets bog. Og så var det så krydser tværs Sam, som vi siger, Sam Singelsen. Så inviterede han Martinus på en rejse til det hellige land, Jerusalem, og også til Ægypten. Og så sagde Martinus, ja tak. Jeg synes, det er lidt sjovt, 1930 blev han inviteret til at få en uges ferie. Så kommer han, jeg skal lige skrive Livets bog, så 30 år senere, så kommer invitationen igen.

Ja tak, nu vil jeg gerne. Og da han så var dernede, så havde Sam jo sørget for, at han fik et fint hotelværelse med udsigt, og det var jo inde i Kairo, men der kan man jo godt få udsigt ud til Giza-pyramiden. Og så sad Martinus der og kiggede ud på pyramiden. Og så spontant, så fik han en vision. Det var som om, at væggen faldt ud af hotelvægget. Og så så han pyramiderne i deres unge pragt. Han så tempelhal og palmetræer, og han så pyramiden, og kunne så berette, at det var beklædt med et hvidt skinnende keramisk materiale, og det havde sådan en gylden top, en gylden spids. Og da han så fortalte det, så undskyldte han jo næsten, men han siger jo, at han skal kun bruge sine kosmiske evner til at skrive kosmiske analyser med.

Ja, det kom jo helt spontant. Det var ikke, når han havde villet, men det kom helt spontant. Og så siger han, og det var jo i farver. Derfor var det mit clairvoyante syn. Og en lille ekstra pyramidehistorie, det var, at i 1970’erne blev det populært med pyramidekraft. Og så var der også en, det gav Martinus sådan en lille kobberpyramide eller bronze-pyramide. Martinus lavede også selv sådan lidt forsøg. I ved godt, man kan lægge et barbærblad under og se, om det bliver skarpt, eller lægge nogle jordbær under, eller se, om de rådnede, eller sådan noget. Og så siger Martinus, det var en dag ved middagstid, jeg så, der stod den smukkeste blå flamme op fra pyramiden.

Jeg ville ønske, jeg kunne have fotograferet det. Det var så smukt. Men det var altså mit clairvoyante syn, fordi jeg så det i farver. Det er jo lige en lille parentes for at komme tilbage til, om nu Martinus havde kanaliseret sin viden, og man havde fået sit viden et andet sted fra. Og der siger så Martinus, med intuitionen får man en viden, som er farveløs. Man kan også få en viden, uden at den er iklædt ord. Og man kan også få en viden, uden at man kan se nogle konkrete former. Og det er jo så netop, hvis det er kanalisering, så hører man jo en stemme, eller man ser farver, man ser former. Så det er jo en fantastisk sanseoplevelse, at det er muligt at få data, få viden, i en ordløs, farveløs, formløs form.

At give sit liv i hverdagen

Men det kunne Martinus altså. Men jeg vil også lige komme lidt ind på, at selvfølgelig gav Jesus sit liv for andre. Og det gjorde han i det mest bogstaveligste forstand, ved at han døde på korset. Det er jo virkelig meget bogstaveligt, at give sit liv for andre. Men det kan jo også tolkes lidt bredere, og lidt mere symbolsk, at man giver sit liv for andre. Det er, at man offrer sig for andre, altså uden at dø af det. Det kan måske være, at det er et ægte par, hvor den ene af partnerne ønsker en uddannelse. Men det er da ikke rigtig penge til. Nå, så siger den anden, jamen så kan jeg arbejde ekstra, så kan du få lov at tage din uddannelse, og så bliver vedkommende jo glad.

Men den anden, som så arbejder ekstra, arbejder over, kan man sige, det er jo også et eksempel på, at man giver sit liv for andre. Jeg vil også tit sige, at jeg ser tit, at der er mødre, som næsten vil gøre alt for deres børn. De påtager sig meget ubehag, og det er meget ubekvemt for at hjælpe sit barn. Og det er måske sådan lidt mere instinktivt, men alligevel, så er det jo også den kosmiske bevidsthed i en slags automatfunktion, at man er villig til at offre sin bekvemmelighed og sin behagelighed for andre. Det er jo altså også den store kærlighed. Og som det så står der i stykket 2120, så findes jo altså disse høje udviklede kristusvæsener.

de er så altså villige til at give deres liv for andre, ved at de dykker ned med så høj en bevidsthed i en verden, som er så primitiv og rå. Og det er klart, at de vil jo blive udsat for intolerance og forfølgelse og hån og spot osv. Så det er jo også selv at gå med til at gå ned i en lavere verden og leve under denne verdens betingelser. Og Martinus forklarer jo også, at i tidligere tider, da menneskeheden var endnu mere primitiv, var det ikke nødvendigt med verdens lærer med en høj indvielsesgrad. Om vi nu for eksempel tager Moses, som levede for 3500 år siden. Han var jo en stor profet og har jo haft en stor betydning for den kulturelle udvikling på denne klode.

Tænk engang, hvor mange mennesker på denne klode, som havde hørt om de ti bud og havde prøvet at leve efter de ti bud. Og en af de store ting ved jødedommen var jo også, at det var den ene Gud og væk fra alle de mange afguder. Så det var jo en stor ting. Men Moses skulle jo også have slået en ægyptisk vagt ihjel og han kunne jo være vældig hård og streng. Og han var jo også med til at føre krig mod dem, der boede i det hellige land eller da de skulle erobre Det Hellige Land. han døde jo ganske vist lige lidt før. Det var noget med Joshua og han overtog kommandoen efter Moses. Men altså Moses, han havde ikke fuld kosmisk bevidsthed, men han havde en tilstrækkende indvielse til, at han kunne føre jøderne frem.

Men siger Martinus så, i de sidste trin af verdensgenløsningen, der er det altså nødvendigt at have verdensgenløsere, som havde fuld kosmisk bevidsthed. Og det er jo så sådan noget ligesom Buddha og Jesus og Martinus. Der må man altså have den allerhøjeste indvielsesgrad for at kunne føre menneskene frem. Det var en gang jeg holdt et foredrag og så var der en der kom op til mig og sagde ej jeg synes jo selv det er jo godt godt, ikke? Og så tænkte jeg nu skal jeg have ros for mit foredrag og så sagde han til mig det var jo nok et godt foredrag det bedste ved de foredrag det var den gang du gik over og drak et glas vand fordi så fik vi en pause.

Der var også en gang jeg holdt foredrag inde på Martinus Institut og der havde jeg lige været indre ej det tager vi lige bagføl og der var der også en herre der sad på første række og han smilede venligt til mig under foredrag og straks jeg var færdig med foredrag kom han frem til mig og så tænkte jeg nu skal jeg nok have ros for foredrag så sagde han du har vel nok nogle flotte sko jeg har kigget på dine sko hele foredraget og der havde jeg lige været inde i Hallgren der på Købagergade og de jo sprit nye de der sko og de strålede og glinsede det gør det ikke i dag der er der sådan lidt støv fra markvejen så det var måske også derfor men nu skal I høre den værste det sad jeg engang sådan en dansk-norsk dam der på første række hun smilede også til mig under hele foredraget her hun kom også frem til mig og sagde ved du at der er noget det her næsetrimmer som man kan klippe hårene i næsen med så hun har siddet der på første række og kigget mig op i næsen men jeg kom til at tænke på at jeg vil egentlig også godt lige

Martinus’ mission begynder

Sige lidt om starten på Martinus’ mission og han blev jo 30 år i 1920 og da han var 30 og et halvt år i marts 1921 fik han kosmisk bevidsthed og i bogen omkring min missions fødsel beskriver han jo meget smukt hvordan han fik kosmisk bevidsthed igen den hvide ildåb og den gyldne ildåb og den hvide ildåb det var en Kristusvision og i denne Kristusvision var det jo at han oplevede da han sad i denne meditationsstol og mediterede på Gud at han så en lysende prik i det fjerne og den kom nærmere og nærmere så gik der nogle blå skygger over så kom prikken nærmere og nærmere så kunne han se det var Thorvaldsens Kristusfigur og så kom der nærmere og nærmere der gik blå skygger over og så blev den levende og så gik den ind i Martinus’ egen krop og så oplevede han at der gik en lyskegle ud fra Kristusvæsenet eller fra ham selv der gik en fin lyskegle ud og så så han at jordkloden drejede rundt i denne lyskegle og det var jo en meget ejendommelig oplevelse og dagen efter skal jeg torsdag den 24. marts

21 der oplevede han den gyldne ildåb og der var det jo han oplevede huset forsvandt hans krop forsvandt det hele forsvandt selv hvad skal man sige selv de åndelige lægemer det var ikke lige det han sagde de åndelige lægemer alt forsvandt tilbage var kun et guldocean han var i guldglorien i guldauraen og også i det der omtalte stykker i 6. Binderlivsbog skriver han også om de gyldne trådes mysterium hvor man ser de gyldne tråde vibrerer i den ene ende og ganske kunstnerisk fortoner de sig ind i stilheden de forsvinder bag sansningens horisontrand de eksisterer mere men de forsvinder og han følte at i denne guldglorie denne guldaura der smeltede alle levende væseners bevidsthed sammen og han følte at det er guds bevidsthed han følte at han var i guds bevidsthed og man ikke kunne komme op til at opleve noget som helst højere jeg vil sige på en måde er det jo så grænselandet mellem x1 og x2 man oplever der man kan ikke komme tættere end de gyldne tråde der fortoner sig kunstnerisk ind i stilheden

og det var en meget stor oplevelse så siger Martinus bagefter ja det var jo to meget usædvanlige oplevelser men hvis ikke det havde været mere end det så ville det ikke have været noget særligt men det der var det helt specielle det var at Martinus opdagede at han havde fået en vedvarende bevidsthedsforandring han havde fået en bevidsthedsudvidelse han havde fået dette nye kosmiske sansesæt så der var han jo altså helt forandret men eftersom Martinus har haft kosmisk bevidsthed i tidligere liv så kunne han jo ikke komme til at få den bevidsthed tilbage før han var 30 år men allerede som barn havde han jo et medfødt gudsforhold et meget inderligt gudsforhold han siger jeg kan ikke huske det har været en dag hvor jeg ikke har bedt til Gud og han fortæller jo at han havde sin egen lille hemmelighed som barn og det var at når han var i tvivl om han skulle gøre en ting eller ej så tænkte han kunne Jesus gøre det eller kunne Jesus ikke gøre det så kunne han føle jo det kunne Jesus godt gøre så gjorde han det

eller så kunne han mærke nej det kunne Jesus ikke gøre og så gjorde han det ikke så selvom Martinus er født uden for ægteskab blev opdraget under fattige forhold hos en onkel og en tante osv. så fik han jo faktisk den fornemmeste opdragelse man kunne forestille sig for på en måde bliver han jo opdraget af Gud selv og han havde jo faktisk sådan en automatiseret intuition så han allerede fik en guddommelig vejledning som barn hvad han skulle gøre og hvad han ikke skulle gøre og det er jo meget interessant når Martinus fortæller dengang han gik til konfirmationsforberedelse han blev jo konfirmeret da han var 14 år gammel og så fortæller præsten om at uægte børn de går til helvede og Martinus var jo selv født uden for ægteskab det kunne han jo ikke rigtig forstå hvorfor han skulle gå til helvede på grund af sine forældres luner og der stod også hvis et barn døde før det blev døbt så gik det også til helvede der tænkte Martinus det kan ikke passe sådan kan Gud ikke være for han havde en helt klar opfattelse

at Gud var god og kærlig så derfor kunne Martinus jo godt mærke at han ikke rigtig kunne gå ind for den kirkelige kristendom men han fortæller jo at da han gik i skole lærte han at skrive regne læse og så havde de bibelhistorie og det var hans kæreste undervisning så han elskede jo bibelhistorien så kom Martinus til at arbejde lidt ved landbruget og han kom til en stor herregård hvor det var et mejeri og så fik han så altså en mejeriuddannelse og blev mejerist og rejste rundt til en lang række af forskellige mejerier i Danmark og så skal I lige have den her vits her med at det var en mand der sagde efter Martinus for dig jeg synes du siger det samme som Steiner jeg kan ikke se der er nogen forskel på det jo siger Martinus Steiner arbejder jo meget med det menneskelige forhold men jeg tager jo også det der med mælkevejen med ja det er jo klart du er mejerist men da Martinus var tæt på de 30 år jeg tror da han var 27 år kom han til Taastrup Mejeri og så da han var 28 29 30 år der var han i København

og fik forskellige arbejder og skiftende karakterer men på et tidspunkt så kom han ind på Mejeriet Enigheden men på kontoret han skulle ikke være ude i Mejeri han skulle være inde på kontoret og der sad han jo så og skrive 10.000 tal om dagen og der følte Martinus det må være noget andet end at skrive 10.000 tal om dagen gå hjem og hvile sig og spise og gå i biografen og gå på arbejde og skrive 10.000 tal og gå hjem og hvile sig og gå i biografen og han følte han ville gerne gøre noget han ville gerne udrette noget og ja han ville jo på en måde gerne være missionær men det kunne han jo godt se det kunne han jo slet ikke lade sig gøre for han troede jo ikke på det evige så derfor kunne han jo ikke lige missionære men det var ligesom om at der var noget der gærede i ham han havde virkelig en lyst til at gøre noget og jeg tror sådan set også at Martinus havde en stor længsel efter Gud han var jo i virkeligheden meget ensom på en måde er det jo ligesom hvis det er en voksen som kun er sammen med børn hele tiden

tænk så hvis man blev så en eller anden bestyrer af en børnehave hvor man skulle bo hele tiden og det var kun børn børn børn børn selvom man elsker børn og det kan være dejligt at være sammen med børn så kan man jo godt savne og være sammen med ligestillede eller med voksne så jeg tror også Martinus har haft en voldsom længsel efter Gud og en Guds oplevelse men det jeg ville fortælle det var at ## Et liv i sandhed og tjeneste

På det arbejde, på det kontor han var da havde han en foredlende indflydelse på medarbejderne og de kunne godt mærke at det var noget meget særligt ved Martinus der var en gang chefen sagde til Martinus telefonen ringede så siger han til Martinus tag lige telefonen og hvis det er den mand der der ringer så sig jeg er her ikke så siger Martinus det kan jeg ikke det kunne han ikke gøre og Martinus fortæller selv det var som om hans hoved skulle eksplodere hvis han skulle lyve altså hvis man har kosmisk bevidsthed vil det føle som og derfor mener Martinus også det kan ikke passe at Jesus har pisket folk

de der de handlende i templet de sad jo og holdt marked i templet han siger det ville en kosmisk bevidst aldrig kunne gøre en kosmisk bevidst ville aldrig kunne tage en pisk og slå nogen men siger Martinus det kan jo godt være at de blev bange de der vekselerere for Jesus var jo en kendt troldmand han kunne lave mirakler og mange ting og nu var han på vej op til templet så det kan godt være at de flygtede i største hast fordi at de var bange for denne troldmand og så var der også en gang en ung mand han havde fiflet lidt han havde det lidt fup der nogle gange hvis man manglede noget mælk eller ikke havde fået penge nok så kunne de der kusle godt finde på at hælde vand i mælken eller hælde vand i fløden så klarer de lige problemet ved at fortønne det lidt og det havde den unge mand han havde lært sådan nogle unoder af de gamle og så blev den unge mand afsløret at de havde gjort noget der jo forkert og han blev jo fyret med det samme og så tænkte Martinus ej det er altså synd for den unge mand

dengang der havde man jo sådan en skudsmålsbog for at få ansættelse så skulle man fremvise sin bog hvor man havde været ansat før og så er det ikke godt at skrive at man er blevet afskediget eller fyret fordi man har gjort noget forkert og så synes Martinus det er altså synd for denne unge mand det er noget han har lært af de andre mælkekuske og så gik han op og fortalte chefen hvordan han så på sagen og han sagde til chefen at han synes at den unge mand skulle have en chance mere og det fik han og han beholdt sit job og så fik Martinus en vældig status blandt kuskene og en dag da Martinus gik sammen med chefen uden for mæleriet så undrede chefen så at alle dem der kom forbi de tog hatten af at hilse på Martinus og tog hatten af at hilse på Martinus så sagde chefen hvordan kan det være at de alle sammen hilser på dig jo siger Martinus det er meget enkelt man skal bare være den første der letter på hatten så de kunne mærke der var noget særligt ved ham og så var det jo en mand der der hed Ove Hubert

som kunne mærke der var noget helt specielt ved Martinus og han begyndte så at fortælle Martinus om de moderne religiøse retninger og det var jo også nu er det interesseret af Martinus og han hørte jo noget om at det var noget med at man havde levet tidligere liv og så spørger Martinus men har det også noget med bøn at gøre for hvis det ikke havde det så var Martinus ikke interesseret i det men det havde det og han fik jo så fortalt om en bog som lød til at være meget interessant om Martinus kunne være interesseret i at låne den bog ja det ville Martinus gerne og men siger Ove Hubert jeg synes du skal låne den af bogens ejer og det var jo så Lars Nibelvang og så blev det så aftalt at Martinus en dag der i februar 1921 skulle komme ud til Lars Nibelvang for at låne denne bog og de fik jo en lang samtale og Lars Nibelvang han havde studeret alverdensbøger han havde en fantastisk viden om alt muligt og han talte jo med Martinus om mange forskellige ting og så fandt han jo så en bog frem og Lars Nibelvang har også skrevet en dagbog

og der skriver han jo så også at han lånte ham Martinus en bog med anvisninger på hvordan man kan meditere på Gud og Nibelvang skriver yderligere også at han gav også Martinus mundtlige meditationsforskrifter med og jeg kan godt forestille mig at det må være noget der har slået noget an hos Martinus når det drejer sig om at meditere på Gud og både Nibelvang og Ove Hubert hvis de hørte Martinus han er meget optaget af Kristus og kristendommen og Gud osv. så har de jo nok på boghylden kunne finde en eller anden bog som kunne passe til Martinus’ bølgelængde og Martinus siger jo at han fik jo hovedpine og efter sin bevidsthedsudvidelse han fik ikke læst den der bog til ende og han kunne ikke huske forfatteren og Nibelvang han troede ja måske var det Bhagavad Gita han havde lånt Martinus eller det kunne også være Krishnamurtis Ved Mesterens Fødder det kunne han ikke rigtig huske så det var ikke rigtig mening man skulle huske hvad det var for en katalysator bog der fik Martinus til at meditere på Gud

Meditationsbogen

Men netop som jeg sagde, tror jeg Martinus har haft en utrolig længsel efter en Guds oplevelse fordi han havde haft kosmisk bevidsthed i tidligere liv så han syntes jo nok det var meget interessant at prøve at sætte sig hen behageligt i en kurvestol med bindt for øjnene for at meditere på Gud og der var det så at han fik den hvide og den gyldne ildåb og det har igennem sagens historie været et stort mysterium hvad var det for en bog der katalyserede Martinus og Martinus sagde selv at det var en teosofisk bog der viste hvad man kunne meditere på Gud og sidste år i 2016 så var det en der hedder Dick Sørensen som fandt bogen på et antikvariat i Frederiksberg og han viste det også til mig og da jeg læste i den bog så tænkte jeg også det er rigtigt det må være den og det er en tysker som hedder Herman Rudolf som har skrevet denne meditationsbog i 1912 og den blev oversat og udgivt på dansk i 1913 jeg kan ikke lige huske årstallene men Jelena Blavatsky jeg mener hun udgav sine bøger i 1870’erne

eller 1880’erne og så her i 1910, 11, 12 eller i op til 20 der er ikke skrevet ret mange teosofiske bøger i mellemårene så der er ikke ret mange kandidater og titlen på bogen det var Meditation en teosofisk andagtsbog med anvisning på meditation og i kosmos 90 år efter Martinus indvielse det var jo så i 2011 så i marts nummer 2011 kom der en artikel om alle de tanker og idéer der havde været om hvad kunne det være for en meditationsbog og det var jo så et mysterium og Ham Dick han sagde det her da jeg læste den artikel så sagde jeg dem for den bog vil jeg finde men hvorfor kom det først så sent og jeg tror det er fordi hvis Martinus havde sagt det er den der bog som jeg fik kosmisk bevidsthed at læse så havde det været den bestseller og den ville være kommet i fokus og i centrum og det var åbenbart ikke meningen at den skulle komme i fokus og i centrum og lige sådan med Martinus fødselstidspunkt det er lidt tvivlsomt om han blev født lige derpå ved midnat mellem den 10. og den ældre eller det var ved midnat

mellem den ældre og den 12. det er man også meget i tvivl om og har svært ved at lave hans horoskop og man ved ikke helt rigtigt hvem det var Martinus far men man ved hvem det var moren og med hensyn til moren så ved man heller ikke hvem det var faren der men man ved hvem det var moren der og der er mange ting de skal åbenbart stå hen i det uklare fordi det er ikke væsentligt for Martinus mission men nu har det så åbenbart skulle frem og jeg har skrevet lidt i det i min bog der blev udgivet for nylig og jeg fik en artikel i nyt aspekt nummer 1 2017 hvor der kom til at stå katalysator bog fundet og jeg kan for øvrigt også sige at man kan downloade bogen fra min hjemmeside oleterkelsen.info der ligger den også og da jeg læste de første sider så var den altså meget kosmisk det var altså det kosmiske guds og han bruger også ligefrem ordet den kosmiske alfader og det bliver altså sådan en tone slået an som minder mig meget om den tone som Martinus selv slår an i efterskriftet i Livets Bog Martinus har jo skrevet

en taksigelsestale eller en lovprisning til Gud lige efter han har fået kosmisk bevidsthed han takker for alt det han har fået lov til at opleve og det er så smukt og jeg synes næsten det er den samme tone der bliver slået an og der er stadigvæk folk der mener det er ikke Herman Rudolfs bog en teosofisk andagsbog med anvisning til meditation men jeg føler mig meget overbevist om at det må være den bog som katalyseret af forsynet har jo alligevel givet Martinus lidt hjælp og lidt støtte til at nå frem til at få denne kosmiske bevidsthed og Martinus har jo også måttet stå meget ud og tage meget besvær for at løse den her mission og i Livets Bog Benet der er der noget der hedder prolog og der skriver Martinus altså om at Livets Bog jeg tror det er stykke syv der skriver han at Livets Bog er et resultat af pligtfølelse og det har jeg sagt flere gange og der er mange folk de protesterer det kan ikke passe fordi for dem så er det åbenbart sur pligt altså en sur pligt altså at man skal gøre det at være glad

det skal være en fornøjelse men altså det behøver vel ikke at være en sur pligt fordi jeg vil jo også sige at Martinus har givet sit liv for os det har han da ikke behøvet at gøre han var da en fuldstændig fri mand han kunne da bruge sit liv på hvad der skulle være og han har også flere gange sagt det var da meget nemmere at skrive romaner og kærlighedshistorier det ville da være meget de ville da selv meget bedre og det var meget nemmere at fortælle sådan nogle gode historier det kunne også være sjovt at se hvordan sådan nogle bøger ville have set ud fra Martinus hånd men dem skulle han altså ikke skrive men det var altså en resultat af pligtfølelse han følte når han sad inde med denne store viden så var han nødt til at give den videre til mennesker mennesker der levede i krig og kamp og sygdom og nød og elendighed og her vidste han hvordan livet er konstrueret hvordan livet fungerer han kendte lovene for hvordan man kunne skabe en lykkelig skæbne og hvad man kunne undgå en ulykkelig skæbne

så han følte virkelig det var en pligt at gøre det og man må sige han var utrolig pligtopfyldende og så brugte han jo altså de sidste 60 år af sit liv på at lave disse kosmiske analyser og han siger at han oplevede de kosmiske love de kosmiske principper det kom til ham af intuitiv vej i en ordløs formløs farveløs form men de skulle gøres tilgængelige for almindelig jordmenneske intelligens og der laver Martinus sådan nogle regnestykker han siger der også kan I ikke se at der er mænd og der er kvinder kan I ikke se at der bliver mindre og mindre forskel på mænd og kvinder kan I ikke se at der bliver flere og flere skilsmisser og sådan og sådan så må det være sådan og sådan og så laver han altså nogle regnestykker som fører frem til det facit han kender i forvejen men så kan man følge alle hans argumenter og mellemled og så når man så frem til det rigtige facit og på den måde så kan man så selvom man ikke har en fuldt udviklet intuition så kan man så følge de der analyserækker som han laver

og det er at lave kosmiske analyser eller at lave kosmisk bevidsthed og Martinus har jo oplevet utrolig meget besvær i tidens løb der har jo været problemer med alle mulige mennesker og der har været mennesker som har kritiseret ham og angrebet ham det har bestemt ikke været en dans på roser og der var meget få interesseret i Martinus tid men man så ikke Martinus deprimeret eller ked af det eller ude af ligevægt han havde så stærkt et gudsforhold så han kunne holde balancen og ligevægten hele vejen igennem men det er en medarbejder der engang fortalte mig da Martinus sagde i sofaen så så han armen ud og sig ja på en måde så er jeg også korsfestet men denne korsfestelse den var jeg altså over 80 år kom til at vare 90 år han fik jo faktisk lov til at leve i en børnehave i 90 år og det hedder så jo også at Martinus var glad for den her sang Jag är en främling, jag är en pilgrim en svensk sang og der må have været noget i den sang som slog en tone an hos Martinus Jeg er en fremmed og så vil jeg gerne

have lov at korrigere nu jeg har flere gange sagt at det er Jussi Björling der synger den men det er der altså ikke men Martinus var også glad for Jussi Björling han syntes at Jussi Björling sang meget smukt og skønt og han var lidt ked af at høre at Jussi Björling drak sig selv ihjelden nærmest han havde så sagde Martinus åh bare jeg der kunne hjælpe ham men det lå lidt uden for hans mission og hans rækkevide men han har jo virkelig været en ensom og en fremmed men han klarede det så på den måde har han jo også givet sit liv for os hvorfor skulle han lave alt det her arbejde det har han da ikke behøvet at gøre man kunne da bare leve det private liv man havde men som sagt så var det ikke noget han hellere ville og han siger jeg har ikke nogen større interesse end at få mennesker til at holde af hinanden og da Lars Nibelvang opdagede at Martinus havde fået nogle fantastiske psykiske evner så siger han til Martinus Martinus det der det kan du tjene mange penge på og så så Martinus meget strengt på ham

det kunne aldrig falde mig ind jeg lader jeg lader aldrig mine tanker afvige fra hvordan jeg bedst kan tjene mine medmennesker jeg lader aldrig mine tanker afvige fra hvordan jeg bedst kan tjene andre og det er da også virkelig at give sit liv for andre men ellers så synes jeg jo også at det er usædvanligt smukt med Jesus der siger ingen har større kærlighed end den der vil give sit liv for andre jeg læste en gang en historie om Titanic hvor der var en overfyldt redningsbåd og så var der en der råber der er nogen der må gå i bølgerne ellers så drukner vi alle sammen og så skulle der i den fortælling være fire præster de gik i bølgerne og druknede og resten de reddede sig det er da også virkelig at give sit liv for andre og jeg har også tit været optaget af den her historie med Abraham Abraham skulle vise sin trofasthed over for Gud og spørgsmålet er er man villig til at give afkald på det aller kæreste man har altså nogen de kan godt afstå fra det og det men mit barn min ægtefælle eller mit sommerhus

eller hvad nu det er der er visse ting det synes man det kan jeg ikke afgive og så skulle Abraham altså vise at han var villig til at afstå fra det aller bedste han overhovedet havde for det bad Gud ham om og så var han så villig til at afstå fra sin søn og så havde man jo ganske vist sådan nogle offer ceremonier på den tid og så ville han jo så offre sin søn og gik op på bjerget og jeg tror også sønnen spurgte hvorfor han havde den kniv med eller man havde brændsel pinde med og så videre men det kom ikke lige frem hvad der skulle ske men så hjælper sønnen jo med der de bygger et offerbål hvor sønnen skal offres men så til alt held så var der en gedebuk som havde som havde filtret ind i en tørnebusk og sad fast og da Abraham virkelig havde vist han var villig til at afgive det allerbedste han har så lød der en røst fra himlen at det behøvede han ikke at gøre fordi at så kunne han så offre den der gedebuk i stedet for og jeg bruger selv privat det der udtryk så blev han reddet af Abrahams effekten

hvis man virkelig af hjertet er villig til at afgive noget så kan man slippe for at gøre det jeg tænker tit på hvad nu hvis der kommer en 3. verdenskrig og det ikke er mad nok ja så må jeg jo købe noget konserves og en sæk ris og sådan og sådan så tænker man jo i hvordan man selv kan overleve men hvis man siger som sådan jeg vil ikke hamstre hvis der er nogen der skal dø af sult så lad det bare være mig tænk hvilken befrielse og hvis man virkelig mener det så vil man heller ikke få den karma at man kommer til at sulte men hvis man er villig til at hamstre og det har den virkelig at andre kommer til at sulte så mangler man lige en lektie i livets skole og så er man ikke beskyttet imod det så jeg bruger tit det der udtryk Abrahams effekten ah men så er der nogen der siger det kan man gøre til et trick men jeg tror nu nok Gud og de åndelige verdener kan gennemskue om man virkelig kan gøre det af hjertet eller ikke kan gøre det af hjertet og ## Abraham, Jesus og mental suverænitet

Det er jo også vejen til mental suverænitet at man er villig til at afgive

det allerbedste man har og der var der jo så også der med Jesus i Getsemane Have at det var jo profeteret han skulle korsfeste han var klar over hvad der var optrækt til men han beder alligevel om at slippe for det og siger Fader lad dette bæger gå mig forbi hvis det er muligt det må vi også gerne bede om når vi er i vores livs Getsemane det er om at slippe fra problemet men ske ikke min men din vilje det er jo en kolossal befrielse og det er jo godt at vide hvis vi skal have en lidelse så er det en fordel for os så er det en hjælp for os det er det der forvandler os til at blive Kristusvæsener så derfor gælder det jo han siger også vi kan lære at gå igennem verden uden frygt og angst hvis vi øver os i at sige bønd Fader ske ikke min med din vilje og det gjorde Jesus også og gik igennem hele korsfæstelsen efter ni timers tortur bad han for sine bødler han gik i forbønd for dem og sige Fader, forlad dem for de ved ikke hvad de gør og det er jo mental suverænitet at man ikke bliver bragt ud af ligevægt

selvom man bliver pint og plaget og tortureret til døde og det var jo virkelig en stor begivenhed Martinus sidste bog det er Det Tredje Testamente den intellektualiserede kristendom og det er omkring kapitel 30 hvor han skriver tre stykker omkring Jesu korsfæstelse og der skriver han at det var et kosmisk glimt for jordkloden der viste Jesus at der fandtes en 3. udvej tand for tand og øje for øje det var næsten blevet til vanebevidsthed at man skulle give igen man skulle hævne sig man kunne ikke se nogen anden løsning men efter korsfæstelsen var det ikke længere logisk at hævne sig og det var en kæmpe stor åndelig oplevelse og der kan man jo virkelig sige at Jesus gav sit liv for andre tænk på at i år 10 og 100 og 1000 har ikke bare 1000 men millioner af mennesker haft Jesu ord på læberne han har jo bragt et kolossalt lys ind over denne klode så jeg vil bare slutte af med at sige tak til Jesus og tak til Martinus for at de har givet deres liv for os